Introduktion til fast kost - grundig guide til sund babymad omkring 10-12 måneder
Baby /

10-12 måneder

 10-12 mdr.

Selvstændigheden længe leve…

Nu hedder det sig, at den officielle sene overgangsperiode er slut. Dvs. at dit barn helst skal kunne spise, hvad resten af familien også spiser. I virkeligheden forholder det sig ofte sådan, at mange børn stadig skal have en del hjælp til at klare måltiderne. Måske er dit barn blevet rigtig god til at spise med gaffel – måske skal du stadig hjælpe dit barn lidt på vej. Nogle er blevet gode til at drikke af egen kop – andre hælder vandet eller mælken alle andre steder end i munden.

Du vil nok også opleve, at dit barns vilje til selv at spise er mere gennemtrængende i denne alder. Han/hun bliver mere og mere selvstændig, og når tingene ikke lige lykkes, bliver han/hun måske utålmodig, hidsig eller ked af det.

Tal med dit barn og forklar, hvordan man bruger gaflen/skeen, og hvordan man holder på koppen. Dit barn bliver nu også mere bevist om det sociale samspil ved måltider, og det er derfor vigtigt, at måltidet forbliver en god oplevelse uden stress og jag. Hjælp gerne dit barn på vej, hvis han/hun tillader det.

For forældrene kan måltiderne både være sjove og hyggelige men også frustrerende. Svineriet har du måske vænnet dig til – hæng i lidt endnu, for det tager stadig tid, før dit barn spiser uden at grisse så meget. Køb evt. et plastiskunderlag til at lægge under barnestolen – specielt, hvis I har gulvtæppe.

Variation af maden og den smagsmæssige sansestimulering, er stadig meget vigtigt for dit barn. Både for at give dit barn en god og sund ernæringssammensætning, men du forebygger samtidig kræsenhed!
Nogle smagsoplevelser vil hos dit barn være et hit fra starten. Andre skal du servere for dit barn mange gange (imellem 8-12 gange), før han/hun kan lide det. Men det betaler sig i sidste ende, og det kan ikke understreges nok.

For at øge dit barns interesse for mad, kan du evt. prøve at lade han/hende være med til at lave aftensmad. Han/hun kan sidde på køkkenbordet, imens der bliver snittet og skrællet grøntsager og rørt i gryderne. Mange børn synes, at det er rigtig sjovt og hyggeligt at blive inddraget. Undersøgelser viser, at børn der er med til at lave mad derhjemme (også selv om de er for små til andet end at kigge på), er mindre kræsne og tør smage mere “ukendt” mad, end børn, der blot får maden serveret. Dit barn skal naturligvis altid være under opsyn, hvis han/hun er med til madlavningen.

 

Grød, mælk og surmælksprodukter – morgenmad og mellemmåltider

Grød er rigtig godt til at stabilisere dit barns blodsukker. Så hvis dit barn er glad for grød om morgenen, er det  stadig en god idé at servere dette.

Fra 9-måneders alderen anbefaler Sundhedsstyrelsen (2015),  at surmælksprodukter kan udgøre en lille del dit barns kost. Surmæksprodukter skal være af sødmælkstypen og må max udgøre 1/2 dl pr dag. Derfra kan det langsomt øges til max 1 dl pr dag til barnet fylder 1 år.

 

Hvor meget mælk og mad?

I 10-11 mdr. alderen, vil det være passende med ca. 2 amninger/flasker i døgnet. Det svarer ca. til 400 ml. Dit barn må ikke få komælk af kop før han/hun fylder 1 år, og til den til skal det være letmælk i koppen. Dit barn må kun få enten modermælk eller modermælkserstatning i denne alder.

Dit barn vil få ca. 5-6 måltider (inklusiv mellemmåltider) i løbet af en dag. Husk at udfordre dit barns smagsløg hele tiden. Noget får man kastet tilbage i hovedet igen, men du vil sikkert også blive overrasket over, at dit barn pludselig gider at spise dét, han/hun ikke gad for 14 dage siden.

Når dit barn bliver 1 år anbefaler Sundhedsstyrelsen, at han/hun får imellem 350-500 ml letmælksprodukt om dagen. Amningen kan stadig fortsætte, så længe det ikke tager pladsen for fast kost. Hvis dit barn får flaske, skal han/hun så småt vænnes af med dette.

I 1 års alderen vil dit barn få ca. 5-6 måltider i løbet af en dag. 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) og 2-3 mellemmåltider. Dit barns appetit vil variere meget, og det er helt normalt. Der er stadig en rivende udvikling igang, og ofte synes børn i denne alder, at det er sjovere at lege end at spise. Som forældre kræver det en god portion tålmodighed, men husk at være anerkende overfor dit barn ved måltiderne. Det er vigtigt, at der er en god stemning ved bordet.

 

Brød

Groft brød eller rugbrød til frokost (og evt. mellemmåltid) er godt. Det er nemlig en vigtig kilde til kostfibre. Det skal dog stadig være uden hele kerner. På brødposen kan du tjekke brødets indhold af kostfibre – det må gerne ligge på ca. 5-6 g pr. 100 g brød

Vær opmærksom på, hvad dit barn godt kan lide af pålæg på brødet og tilbyd dette. Men husk samtidig at veksel imellem forskelligt pålæg. Alt fra kød-, fiske-, nødde- og grøntsagspålæg er godt. Variation er nøgleordet.

 

Grøntsager, frugt og tilberedning

Grøntsager skal tilbydes både til frokost og aften. De vigtige kilder, hvorfra dit barn får sine vitaminer og mineraler. Frugter er gode at tilbyde som mellemmåltider. I 10-11 mdr. alderen kan du stadig tilberede grøntsagerne en lille smule, både for nemheden- og fordøjelsens skyld. Tilbyd gerne dit barn kogte eller bagte gulerødder, pastinakker, broccoli, blomkål, jordskokker, kartoffelbåde etc. Du kan også servere rå grøntsager, som fx avocado, peberfrugter, agurker, tomater.

I 1 års alderen kan dit barn stort set spise alt. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at man ikke serverer rå gulerødder, før barnet er fyldt 3 år.

Du må ikke bruge persille, purløg eller andre friske krydderurter som “grønt drys” oven på varm mad, før dit barn er fyldt 1 år. Der er for stor risiko for jordbakterier, og selv efter grundig vask bør du undlade at give det til dit barn. Du kan godt bruge friske krydderurter i en gryderet eller sovs, men lad krydderurterne simre sammen med retten/i sovsen i noget tid. Du må ikke genopvarme en ret med krydderurter i, da jordbakterien kan vokse i antal og danne nitrit.

 

Kød, fisk og bælgfrugter

Kødet og fisken skal ikke længere blendes. Hvis dit barn endnu ikke er meget for de små stykker, så finddel det med en gaffel. Men øv hele tiden dit barn i at lære at tygge kødet og fisken. Sovs er stadig godt til aftensmåltidet, da resten af maden ikke bliver så tør for barnet at spise.

Det er ikke al fisk, du må servere for dit barn. Bl.a. dåsetun og tunbøffer, må du ikke give.

Sammenkogte retter såsom pasta med kødsovs, chili con carne, lasagne og risotto er næsten altid et hit, og det vil de sikkert være mange år ud i fremtiden. Men prøv også at øve dit barn i at spise skært kød, som fx en steg skåret ud i små stykker, kylling ligeledes skåret ud. Fisken kan du dampe, det gør den nemlig let at dele med en gaffel.

 

Pasta, ris og kartofler

Børn er som regel vilde med pasta, og du kan få pasta i mange forskellige farver og faconer, så bare giv dig i kast med at introducere dem for dit barn. Server gerne brune ris (men ikke for meget pga. naturlgt uorganisk arsen i ris) og fuldkornspasta, da de er dejligt fiberrige. Couscous og bulgur er også godt som tilbehør til kød/fisk og bælgfrugter. Kartofler er både gode kogte og bagte. Men de er også stadig gode som mos til en sammenkogt ret som fx millionbøf og osso bucco. 

 

Juice, smoothies og søde drikke

Du kan godt lave smoothies og frugt/grøntsagsjuicer til dit barn. Det må ikke erstatte et hovedmåltid (morgenmad, frokost eller aftensmad), men som mellemmåltid er det fint. Husk blot på at der er meget syre og (frugt)sukker i sådanne drikke, og det er hårdt for tænderne – også selv om de ikke er kommet frem endnu! Faktisk kan smoothies og juicer (også hjemmelavede) indeholde ligeså meget sukker, som en sodavand eller et glas saft. Men der er dog vitaminer og mineraler i en smoothie eller juice i modsætning til i sodavand og saft. Hvis du tilbyder dit barn en smoothie/eller frugt/grøntsagsjuice, så giv ikke mere end 1 dl, og giv drikken på en gang i stedet for at lade det sippe af glasset hele dagen. Herved er det ikke så hårdt for tænderne. Det er heller ikke noget, du skal tilbyde dit barn hver dag. Sørg også for at smoothien ikke kun er med frugt, men at du også kommer grøntsager i for at varriere smag, vitaminer og mineraler. Kom evt. lidt A38 i, da det neutraliserer en del af syren i drikken.

Sodavand og saftevand er ikke en god ide at give dit barn. Det er ikke sundt, og det er dårligt for tænderne. Vent med dette til dit barn er ældre!

 

Tørrede frugter

Du kan godt give dit barn tørrede frugt nu. Rosiner kan de fleste børn godt lide, men du skal være opmærksom på, at du ikke må give dit barn mere end 50 g rosiner om ugen. Dette er pga. en svampegift, der naturligt er i rosiner. Først når dit barn er 3 år, må du give mere end 50 g. Andre tørrede frugter såsom abrikoser, svesker, blommer kan du også godt give, men ikke for meget.

Man kan også få frugtpålæg som er smørbart, og dette kan du godt give dit barn på noget brød. Men da tørret frugt indeholder meget naturligt sukker, skal du holde lidt igen med det. Fx. er der i én frugtstang á 25 g , hvad der svarer til ca. 7 sukkerknalder.

 

Slik og kager

Vent med de søde sager! Det er ikke godt for barnets tænder (heller ikke hvis de ikke har fået nogle endnu!), og det tager appetiten fra den ”rigtige” mad. Det øger også risikoen for overvægt. At give slik, is og kager i denne alder, er udelukkende de voksnes behov for at forkæle barnet. Men dit barn aner ikke, hvad han/hun går glip af, og der er ikke nogen grund til at øge interessen for de sukkerholdige ting før end nødvendigt! Bare roligt, det skal nok komme.



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Børns måltider (1-3 år)
Næste Indlæg
9 mdr.






Læs næste indlæg
Børns måltider (1-3 år)
Børns måltider (1-3 år)Måltidsmønstre Dit barn er godt på vej til at spise selvstændigt nu, men med nogle ting,...