10-12 måneder
Babys madrejse bliver mere selvstændig
Du vil nok opleve, at din babys vilje til selv at spise er mere gennemtrængende i denne alder. Han/hun bliver mere og mere selvstændig, og når tingene ikke lige lykkes, bliver han/hun måske utålmodig, temperamentsfuld eller ked af det.
Vis din baby hvordan man bruger gaflen/skeen, og hvordan man holder på koppen. Din baby bliver nu også mere bevist om det sociale samspil ved måltider, og det er derfor (som altid) vigtigt, at måltidet forbliver en god oplevelse uden stress og jag. Hjælp gerne dit barn på vej, hvis han/hun tillader det.
VARIATION AF MADEN
Variation af maden og den smagsmæssige sansestimulering, er stadig meget vigtigt for dit barn. Både for at give dit barn en god og sund ernæringssammensætning, men du forebygger samtidig “kræsenhed”.
Nogle smagsoplevelser vil hos dit barn være et hit fra starten. Andre skal du servere for dit barn mange gange, før han/hun (måske) kan lide det. Men det betaler sig i sidste ende, og det kan ikke understreges nok.
For at øge dit barns interesse for mad, kan du evt. prøve at lade han/hende være med til at lave aftensmad. Lyder det skørt? Det er det slet ikke;)
Din baby kan sidde i sin højstol i køkkenet, imens der bliver snittet og skrællet grøntsager og rørt i gryderne. Mange børn synes, at det er rigtig sjovt og hyggeligt at være tæt på mor/far og kunne sanse maden samtidig. Det gør det trygt.
Undersøgelser viser, at børn der er med til at lave mad derhjemme (også selv om de er for små til andet end at kigge på), er mindre kræsne og tør smage mere “ukendt” mad, end børn, der blot får maden serveret.
Dit barn skal naturligvis altid være under opsyn, hvis han/hun er med til madlavningen.
Grød, mælk og surmælksprodukter – morgenmad og mellemmåltider
Grød er dejlig som morgenmad, hvis din baby gider det. Men du kan også servere klatkager, frugt, grøntsager, brød osv.
Fra 9-måneders alderen anbefaler Sundhedsstyrelsen (2015), at surmælksprodukter kan udgøre en lille del dit barns kost. Surmæksprodukter skal være af sødmælkstypen og må max udgøre 1/2 dl pr dag. Derfra kan det langsomt øges til max 1 dl pr dag til barnet fylder 1 år. Hvis du giver komælk regnes det med i det samlede mælkeregnskab (dvs giver du 100 ml, skal du skære lidt ned på MME’en eller modermælken).
Hvor meget mælk og mad?
I 10-11 mdr. alderen, vil det være passende med ca. 2 amninger/flasker i døgnet. Det svarer ca. til 400 ml. Dit barn må ikke få komælk af kop før han/hun fylder 1 år, og til den tid skal det være letmælk i koppen. Dit barn må kun få enten modermælk eller modermælkserstatning i denne alder.
Det vil stadig være meget forskelligt, hvor meget babyer spiser i denne alder. Nogle spiser meget – andre spiser mindre. Begge dele er helt normalt.
Måske er dit barn oppe på ca. 5-6 måltider (inklusiv mellemmåltider) i løbet af en dag. Måske 3-4 måltider? Det vigtigste er at finde et rytme, der passer til dit barn.
Husk at udfordre dit barns smagsløg hele tiden. Noget får man kastet tilbage i hovedet igen, men du vil sikkert også blive overrasket over, at dit barn pludselig gider at spise dét, han/hun ikke gad for 14 dage siden.
Brød
Groft brød eller rugbrød til frokost (og evt. mellemmåltid) er helt fint. Det skal dog stadig være uden hele kerner. På brødposen kan du tjekke brødets indhold af kostfibre – det må gerne ligge på ca. 5-6 g pr. 100 g brød
Vær opmærksom på, hvad dit barn godt kan lide af pålæg på brødet og tilbyd dette. Men husk samtidig at veksel imellem forskelligt pålæg. Alt fra kød-, fiske-, nødde- og grøntsagspålæg er godt. Variation er nøgleordet.
Grøntsager, frugt og tilberedning
Grøntsager skal tilbydes både til frokost og aften – også gerne til morgen, hvis du vil. Frugter er gode at tilbyde som mellemmåltider. I 10-11 mdr. alderen skal nogle grøntsager og frugter stadig tilberedes, før de serveres til baby (fx gulerødder og hårde frugter). Husk at tilpasse det til din babys tyggeevne.
Kød, fisk og bælgfrugter
Kødet og fisken skal ikke længere blendes. Hvis dit barn endnu ikke er meget for de små stykker, så finddel det med en gaffel. Men øv hele tiden dit barn i at lære at tygge kødet og fisken. Sovs og dyppelse er stadig godt til aftensmåltidet, da resten af maden ikke bliver så tør for barnet at spise.
Det er ikke al fisk, du må servere for dit barn. Undgå store rovfisk, som bl.a. tunbøffer. Du ikke give dåsetun før efter 3 årsalderen.
Sammenkogte retter såsom pasta med kødsovs, chili con carne, lasagne og risotto er ofte et hit, men du skal ikke bliver overrasket, hvis dit barn fra ved en 1-års alderen pludselig begynder at afvise mad, der er blandet sammen. Det kan du læse meget mere om på min anden hjemmesiden charlotteseeger.dk.
Pasta, ris og kartofler
Børn er som regel vilde med pasta, og du kan få pasta i mange forskellige farver og faconer, så bare giv dig i kast med at introducere dem for dit barn. Ris kan du servere et par gange om ugen (ikke mere pga det høje indhold af uorganisk arsen). Couscous og bulgur er også godt som tilbehør til kød/fisk og bælgfrugter. Kartofler er både gode kogte og bagte. Men de er også stadig gode som mos til en sammenkogt ret som fx millionbøf og osso bucco.