5 myter om børns måltider

5 myter om børns måltider

 

Det er nemt at spise

Derfor er det falsk

At lære at spise er faktisk én af de sværeste fysiologiske opgaver, et menneske skal igennem. Alene at skulle sluge én bid, kræver at barnet bruger 26 forskellige muskler og 6 forskellige kranienerver. Herudover er det stort set den eneste ting, der kræver, at barnet koordinerer alle sanser på én gang.

 

Barnet skal bare ”sætte sig ned og spise”

Derfor er det falsk

Nej. Så nemt er det ganske enkelt ikke. Ens barns spisefærdigheder er ikke ordentligt udviklede, før han/hun er fyldt 2 år. Børn skal først igennem 25 forskellige udviklingstrin (32 trin hvis der er spiseproblemer).

Det er en kompliceret samspil imellem anatomiske, grov – og finmotoriske, oralmotorisk, sensoriske og spisepsykologiske færdigheder, som gør, at dit barn lærer at spise.

 

Man må ikke lege med maden

Derfor er det falsk

Faktisk bliver begrebet ”at lege med maden” brugt som et internationalt redskab både i forebyggelsen og i behandlingen af kræsenhed og spiseproblemer.

Det er vigtigt, at børn selv ”leger med maden” lige fra de bliver introduceret for fast kost. Det stimulerer nemlig alle deres sanser, når de får lov til at dufte, se, røre og smage maden på én gang. Se bl.a. denne vidunderlige video, som jeg har været ekspertrådgiver på.

Babyer leger med maden, ved bl.a. at splatte det imellem fingrene, i håret, på tøjet og kaste det på gulvet. Når det sviner allermest, så husk på, at det er i dét øjeblik, at dit barn bliver allermest fortrolig med maden.

Når ens barn bliver større, leger han/hun ofte med anderledes smagssammensætninger. Pludselig vil han/hun gerne have syltetøj ovenpå leverpostejen eller remoulade ovenpå ostemaden. Det er helt ok (!), og man skal ikke komme med negative kommentarer dertil.

Du kan også selv nemt lege med dit barns mad (og gerne sammen med dit barn). Lav fx leverpostej-maden om til en bamse eller havregrøden om til en pirat. Det er en kæmpe sanseoplevelse for dit barn.

leg med maden

 

Mange fødevarer er kun velegnede til bestemte måltider

Derfor er det falsk

 Hvem har bestemt det? Hvis ens barn skal lære glæden ved at spise, handler det ikke om, hvad han/hun ”bør” spise. Det handler derimod om ”lysten” til at spise.

Vi har ”morgenmad”, ”frokost” og ”aftensmad” som gode retningslinjer. Men det betyder ikke, at det fx er bandlyst at få havregryn til aftensmad eller makrelmad til morgenmad.

Hvis retningslinjerne ikke passer ind i dit barns måltids-verden, så prøv at lytte til, hvad der kunne gøre maden- og måltiderne spændende for dit barn. Også selv om det ikke passer ind i de “almindelige” måltidsrammer.

 

Man spiser ved bordet

Derfor er det falsk

Faste rammer og rutiner omkring måltiderne er meget vigtige. Tilgengæld elsker mange børn også, når mor og far engang imellem bryder det traditionelle omkring måltidet. Lav en picnic på gulvet, gå udenfor og spis i en park eller på græsset i haven eller sid på gulvet omkring sofabordet og spis.

 

Kærligst Charlotte
Ernæringsspecialist, forfatter og stifter af Babybite.dk
Trænet i metoden Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding (2016)

charlotte-normal.png

Del dette indhold:

Facebook
LinkedIn
E-mail