9 mdr.
Øvelse gør mester
Måltiderne kræver mere og mere af dit barn, da han/hun så småt skal vænne sig til at kunne bruge hænder og fingre til at spise med. Det er en udfordring for barnets motorik og til tider forældrenes tålmodighed. Men bare rolig. Alle børn lærer at spise selv, men det tager tid! Sørg for at dit barn øver sig på fingermaden. Det er vigtigt, at han/hun selv får lov til at spise og langsomt finde sine egne grænser for, hvornår han/hun er sulten. Du må meget gerne supplere med lidt mos eller grød bagefter, hvis du kan se, at al maden ligger på gulvet.
Det første stykke tid, hvor dit barn skal lære at gribe om pastaskruer, brødhapser, kogte grøntsager skal du hjælpe ham/hende lidt på vej. Forbered dig på, at der kommer til at være mad mange andre steder end på tallerkenen. Det er en stor udfordring for barnet at skulle lære de motoriske færdigheder, som det kræver at spise selv. Måske oplever du, at dit barn lukker munden, vender hovedet bort, bliver sur eller sågar skubber din hånd bestemt væk, når du forsøger at hjælpe. Det er helt normalt og kun en fase. Giv ikke op, men respekter også dit barns grænser, hvis han/hun ikke vil have mere mad. Dit barns appetit kan også variere meget i denne alder. Han/hun gennemgår et stort udviklingsspring, hvor specielt appetitten kan blive ramt. Men fortvivl ikke. Det skal nok regulere sig igen snart.
Grød
Grøden er stadig god at starte dagen med. Hvis du savner lidt variation, så prøv evt. at putte lidt æblestykker på havregrøden sammen med lidt kokosmel. Det giver en dejlig smag. Hvis din baby ikke gider grød, så er der mange andre dejlige ting, du kan tilbyde. Som fx forskellige typer af madbrød, klatkager med frugtmos osv. Du finder masser af opskrifter i mit store spiseunivers Babybite boxen.
Mælkeprodukter
Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk) kan gives i små mængder (stigende fra ½ dl til 1 dl) fra 9 måneder, som en del af en varieret overgangskost. Dit barn må ikke få komælk af kop før han/hun fylder 1 år, og til den til skal det være letmælk i koppen. Dit barn må kun få enten modermælk eller modermælkserstatning i denne alder.
Hvor meget mælk og mad?
Fra 9-månedersalderen bør den samlede mælkemængde (modermælk, modermælkserstatning og surmælksprodukter) ikke overstige ¾ liter om dagen. Dit barn har stadig brug for modermælk eller modermælkserstatning. 3 amninger eller flasker om dagen svarende til ca. 500 ml.
Maden fylder mere og mere i dit barns hverdag. Antallet af måltider bør nu være omkring 5-6 (inklusiv mellemmåltiderne). Portionsstørrelserne vil variere både fra barn til barn, men også fra dag til dag. Appetitten vil også variere – derfor er det heller ikke sikkert at dit barn er klar på 5-6 måltider hver dag.
Brød
Måske er dit barn blevet god til at spise brød med smørbart pålæg, eller måske tager det lidt længere tid for barnet at vænne sig til. Begge dele er helt i orden. Det er udfordrende for barnet at skulle lære. Men øvelse gør mester, og lige pludselig kan de.
Det kan måske hjælpe på interessen for brødet, når han/hun selv får lov til at øve sig i at fange små brødhapsere med fingerene. Lav derfor hapsere som dit barn selv kan sidde med, men også nogle som du giver.
Brug forskellige brødtyper. Det hjælper for nogle børn, hvis man serverer blødt brød til at starte med. Brødet må gerne være fiberrigt – hvis der er mange fibre i brødet, er det som regel lidt mørkere i farven. Men der må stadig ikke være hele kerner i. Kerner kan give tynd mave, fordi barnet ikke kan nedbryde dem i maven endnu.
Grøntsager, frugt og tilberedning
Du kan sagtens stadig servere mod for din baby, men det er ikke sikkert at han/hun gider det mere. Derfor er det vigtigt, at du samtidig serverer kogte, bagte eller ”bløde/tygbare” (pebefrugt, agurk, majs, ærter) grøntsager evt. skåret ud, så de er nemme for dit barn at holde om og spise selv. Husk de farvestrålende grøntsager, så tallerkenen med maden på ser indbydende ud for dit barn. Det handler nemlig i høj grad om at sansestimulere dit barn.
Frugt er godt til mellemmåltiderne, og det er også vigtigt, at du skærer disse ud i stykker, som dit barn kan holde om og gnave af selv. Alle frugter er gode – prøv fx et stykke melon, mango eller jordbær. Vælg gerne sæsonens frugter og grøntsager.
Du må ikke bruge persille, purløg eller andre friske krydderurter som “grønt drys” oven på varm mad, før dit barn er fyldt 1 år. Der er for stor risiko for jordbakterier, og selv efter grundig vask bør du undlade at give det til dit barn. Du kan godt bruge friske krydderurter i en gryderet eller sovs, men lad krydderurterne simre sammen med retten/i sovsen i noget tid. Du må ikke genopvarme en ret med krydderurter i, da jordbakterien kan vokse i antal og danne nitrit.
Kød, fisk og bælgfrugter
Nu er det med at få prøvet kød og fisk med lidt mere struktur i. Selv om det kan være svært (til tider meget svært!) for dit barn at vænne sig til klumper og strimler i maden, så øv det med ham/hende. Men gør det på tidspunkter, hvor dit barn ikke er for træt, for så har han/hun svært ved at overskue måltidet. Engang imellem kan det hjælpe at sidde med barnet på skødet, hvis han/hun har meget svært ved at vænne sig til noget nyt. Når dit barn har vænnet sig til det nye, så er det tilbage i højstolen igen. Lidt sovs til maden i denne periode er ikke en tosset ide. Det får maden til at glide lidt lettere ned. Det gør også tyggeprocessen lidt nemmere.
Rejer, og krebsehaler er også godt at give dit barn nu. Det er blødt og godt at gumle på – og så er det endnu en udvidelse af smagsløgene. Du skal dog være opmærksom på eventuelle allergiske reaktioner, hvis i som forældre har skaldyrsallergi.
Pasta, ris og kartofler
Disse kulhydratrige madvarer er uundværdlige i måltiderne til dit barn. Kartofler har efterhånden været en god del af dit barns kost i nogle måneder, og det skal de blive med at være. Pasta og ris er gode for dit barn at spise nu, fordi de er tyggevenlige og en god kulhydratkilde.
De er gode at servere til både frokost og aftensmad sammen med kød og grøntsager. Fx kunne du give kartoffelmos med grøntsager og fisk til frokost, og til aftensmad kunne du give pasta med kødsovs. Giv dog ikke dit barn ris hver dag pga det høje indhold af uorganisk arsen.
Juice, smoothies og søde drikke
Du kan godt lave smoothies og frugt/grøntsagsjuicer til dit barn. Det må ikke erstatte et hovedmåltid (morgenmad, frokost eller aftensmad), men som mellemmåltid er det godt. Husk blot på at der er meget syre og (frugt)sukker i sådanne drikke, og det er hårdt for tænderne – også selv om de ikke er kommet frem endnu! Faktisk kan smoothies og juicer (også hjemmelavede) indeholde ligeså meget sukker, som en sodavand eller et glas saft. Men der er dog vitaminer og mineraler i en smoothie eller juice i modsætning til i sodavand og saft. Hvis du tilbyder dit barn en smoothie/eller frugt/grøntsagsjuice, så giv ikke mere end 1 dl, og giv drikken på en gang i stedet for at lade det sippe af glasset hele dagen. Herved er det ikke så hårdt for tænderne. Det er heller ikke noget, du skal tilbyde dit barn hver dag. Sørg også for at det ikke kun er med frugt, men du også kommer grøntsager i for at varriere smag, vitamin og mineraler. Kom evt. lidt A38 i smoothien, da det neutraliserer en del af syren i drikken.
Sodavand og saftevand er ikke en god ide at give dit barn. Det er ikke sundt, og det er dårligt for tænderne. Vent med dette til dit barn er ældre! Han/hun ved alligevel ikke, hvad han/hun går glip af!
Tørrede frugter
Du kan godt give dit barn tørrede frugt nu. Rosiner kan de fleste børn godt lide, men du skal være opmærksom på, at du ikke må give dit barn mere end 50 g rosiner om ugen. Dette er pga en svampegift, der naturligt er i rosiner. Først når dit barn er 3 år, må du give mere end 50 g. Andre tørrede frugter såsom abrikoser, svesker, blommer kan du også godt give, men ikke for meget.
Man kan også få frugtpålæg som er smørbart, og dette kan du godt give dit barn på noget brød. Men da tørret frugt indeholder meget naturligt sukker, skal du holde lidt igen med det. Fx. er der i én frugtstang á 25 g , hvad der svarer til ca. 7 sukkerknalder.
Slik og kager
Vent med de søde sager! Det er ikke godt for barnets tænder (heller ikke hvis de ikke har fået nogle endnu!), og det tager appetiten fra den ”rigtige” mad med ordentlig næring. Det øger også risikoen for overvægt. Det er i denne alder udelukkende de voksnes behov for at forkæle barnet. Men barnet aner ikke, hvad han/hun går glip af, og der er ikke nogen grund til at øge interessen for de sukkerholdige ting før end nødvendigt! Bare roligt, det skal nok komme.
Giv din baby masser af madglæde fra starten…
Har du brug for inspiration til, hvad du kan give din baby af milde begynder-opskrifter, de rer dejlige for maven? Eller er du utryg ved at skulle starte op med skemaden? Eller fingermaden?
Jeg har udviklet et helt særligt online spiseunivers til din baby (og dig). I BABYBITE BOXEN) kan du blive holdt kærligt i hånden, imens du kan lade dig inspirere omkring din babys madvaner og spisning ved hjælp af:
- Over 200 opskrifter specielt udviklet til baby (og familien)
- E-bøger
- Madplaner
- Artikler
- Ubegrænset brevkasse-rådgivning
- Adgang til et kærligt og hjertevarmt Facebook-forum med masser af videoer og sparring
