Børns måltider (3 år+)

Børns måltider (fra 3 år)

Denne alder kan (ligesom i Baby og Tumlinge-alderen) rumme mange forskellige følelser, når der tales mad og måltider.
Dit barn er nu så stor, at han/hun har en helt klar holdning til, hvad der skal spises – og IKKE spises. Det kommer til at variere meget, hvordan holdningen til mad er. Og det er fuldstændig normalt.

Kræsenhed eller spiseproblemer?

Det er helt naturligt, at børn oplever en fobi overfor mad, når de er imellem 2 og 5 år. Det er de færeste børn, der er ramt af mad-lede i alle årene, men nogle kan godt have svært ved mad i en lang periode. Andre har den blot i kort tid. Der sker en regulær ændring i dit barns smagsløg i denne periode, og det er vigtigt at du hjælper dit barn igennem denne fobi-periode på bedste vis.

Her er nogle tips til, hvordan du kan hjælpe dit barn på vej:

  • Tving aldrig dit barn til at spise noget, som han/hun ikke kan lide. At smage er godt, men respekter, hvis dit barn ikke kan lide maden.
  • Sørg for at der altid er en god stemning omkring bordet. Dit barn skal have glade og hyggelige associationer, når det gælder mad og måltider.
  • Stil altid 2-3 ting frem på bordet, som dit barn kan lide at spise.
  • Lad altid dit barn øse maden op på tallerkenen selv (er han/hun under 1-1/12 år så hjælp lidt på vej)
  • Respekter hvis dit barn kun øser 2 pastaskruer  og en agurkeskive op på tallerkenen. Kommentér det ikke, men tal om alt muligt andet.
  • Nøjes med at rose kokken, men tal ellers ikke om maden
  • Lad dit barn hjælpe til i køkkenet og med at lave maden
  • Sørg for at udfordre dit barns smagsløg hele tiden! Også selv om han/hun ikke gider at spise det, men kun nøjes med at smage.

 

Det er i denne periode også smart at sørge for stabilitet og ro omkring måltiderne. Der sker mange omvæltninger i jeres barns liv, så tryghed på hjemmefronten er vigtigt.

I forbindelse med skiftet fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til skolen, kan dit barns appetit variere utroligt meget. Nogle dage vil appetiten ingen ende tage, andre dage vil barnet slet ikke have noget at spise. I sådan en periode er det en god idé at sprede måltidet lidt ud i løbet af dagen. Så husk mellemmåltiderne! Giv gerne grøntsager til alle mellemmåltider fx agurkestave, et stykke kogt eller bagt gulerod, et kogt blomkålshoved, et stykke bagt kartoffel. Kogte grønne bønner er også gode, da de indeholder proteiner, som også er vigtige for dit barn. Frugt er også godt at give til mellemmåltid.

 

Børn i køkkenet

Det er vigtigt, at du forsøger at inddrage dit barn i køkkenet. Måske er der en naturlig interesse for at skulle hjælpe til. Men det kan også være, at dit barn hellere vil lave alt muligt andet.
Se det som en del af opdragelsen, at dit barn skal med i køkkenet. Du giver dit barn en gave, hvis du lærer ham/hende køkkenfærdigheder – i den sammenhæng udvikler de nemlig en naturlig interesse for mad. Også selv om de ikke nødvendigvis gider at spise det bagefter! De får tilblivelsen af måltidet ind under huden på en god måde, som de vil tage med sig resten af livet.

 

Leg med maden

Som en del af at sansestimulere dit barn i forbindelse med mad og måltider er det en rigtig god idé at lege med maden.
Når du leger med maden (gerne sammen med dit barn), er du med til at give dit barn en helt unik måltidsoplevelse. En oplevelse som dit barn vil lagre som noget helt særligt, som noget hyggeligt og sjovt. 

Ofte bliver der smagt på andre råvarer, fordi det fx ikke bare er en skive ost, men derimod hatten på en klovn. Maden bliver pludselig mere spændende.

Det er et fantastisk og anerkendt redskab både i forbindelse med forebyggelse af kræsenhed, men også i behandlingen deraf.

Del dette indhold:

Facebook
LinkedIn
E-mail