I gang med skemaden
4-5 mdr. – hvornår er baby klar?
Det kan føles sårbart og lidt forvirrende i den periode, hvor vi skal finde ud af, om vores baby er klar til overgangsmaden.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at baby ammes fuld ud, indtil de er 6 mdr, og derefter skal de starte op på overgangsmad. Det er et rigtig godt udgangspunkt – hvis det giver mening for din baby og dig.
Det er meget forskelligt, hvornår babyer er klar til at gå fra udelukkende at drikke mælk til også at få skemad. Nogle baby’er kan være klar, når de er 4-5 mdr., mens andre først er klar, når de er 6 mdr.
Det vigtigste du kan gøre, er at se på de signaler, som din baby sender dig. Det er nemlig din baby, som vil vise dig, når han/hun er klar til at komme i gang med overgangsmaden.
EN ØGET APPETIT ER NATURLIG
Det er helt naturligt, hvis du oplever, at din babys appetit øges i 4-5 måneder alderen. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er fordi din baby er klar til overgangsmaden. Det er ofte et tegn på, at baby har brug for mere mælk. Så prøv at øge mælkeindtaget, og se om det hjælper. Hvis du også oplever, at din baby er mere urolig, i denne alder, skal du også vide, at det er helt naturligt. Der sker store udviklingspring lige nu, så måske har din baby brug for at være mere tæt på dig om natten – og det øgede behov for nærvær og tryghed, kan også vise sig ved øget behov for mælk. Alt sammen er helt naturligt.
Hvis din baby fortsat virker nysgerrig på maden, kan du forsigtigt introducere skemaden.
Signaler der er gode at holde øje med:
- Baby begynder at kigge eller række ud efter mad, når andre spiser.
- Et andet tegn kan være, at han/hun begynder at savle eller smaske meget, fordi visse enzymer i munden aktiveres, når han/hun ser mad eller drikke.
- Et tredje tydeligt tegn på parathed er, at dit barn begynder at åbne munden, når han/hun ser dig eller andre spise eller drikke.
Hvis dit barn ikke viser interesse for skemad, når det er 4-5 måneder, så er det vigtigt, at du venter til dit barn virker klar.
Formålet er ikke at mætte
I alderen 4-5 mdr., er formålet med maden ikke, at den skal “mætte” baby. Formålet er, at baby skal sanse maden, føle den med fingrene, på læberne og med munden for at blive fortrolig med den. Babys hovedmåltider i denne alder er brystmælk eller modermælk. Skemaden skal bruges til at barnet kan udforske maden og langsom (!) blive fortrolig med den.
Hvordan kan barnet reagere på skemaden?
Det er en kæmpe omvæltning for barnet ikke længere kun at skulle have mælk. Den sensoriske oplevelse er meget stor, og derfor kan barnet godt have brug for lang tid til at vænne sig til både konsistens og smag. Så fortvivl endelig ikke, hvis dit barn afviser maden det første stykke tid. Så hold en pause og prøv igen stille og roligt.
Babys mave kan godt reagere på overgangen fra mælk til fast føde. Det er helt normalt, da mavetarm-systemet lige skal vænne sig til forandringen. Det kan give lidt mere urolig søvn om natten, men vil som regel kun være for en kort periode. Hvis det fortsætter, kan du forsøge at give en anden grød eller mos, og lade barnet vænne sig til det. Husk at det skal være en mild grød/mos.
HOP MED I KLUB MINIS STØTTENDE KLUB OG FÅ MASSER AF INSPIRATION TIL DIN BABYS MADREJSE – LÆS MERE HER.
Den første grød
Den første skemad til dit barn kan fx være en mild grøntsagsmos og en mild grød.
En mild grøntsagsmos er let at fordøje, og det er vigtigt at starte med noget , der ikke er for hårdt for din babys mave-tarmsystem. Tilbyd en mos indeholdende den samme grøntsag i ca. 2-3 dage, for at se, hvordan han/hun reagerer på den. Det tager tid at vænne sig til nye smage, men du tester samtidig, om dit barn evt. er allergisk overfor grøntsagen, du har brugt.
Du kan også vælge at starte med at tilbyde dit barn en mild grød. Det kan være en mild grød med eller uden gluten.
Grød til baby uden gluten: En god grød at starte ud med kan fx være: Majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød. Alle disse grødtyper er milde i smagen.
Grød til baby med gluten: Du kan også starte med en mild havregrød eller øllebrød. Gluten findes i: Hvede, rug, byg, havre, spelt. Pas på med ikke at servere grød udelukkende lavet på hvede (fx mannagrød eller fuldkornshvedegrød), da dette har et højt indhold af gluten.
Husk altid at tilsætte 1 tsk. fedtstof (fx en øko ekstra jomfru olivenolie, øko smør eller øko kokosolie med eller uden smag) til 1 portion hjemmelavet grød..
Madens konsistens
En tynd grød uden klumper. Dette er bedst at starte ud med, når barnet skal begynde med skemaden, hvad enten det er i en alder af 4, 5 eller 6 måneder.
Grød til baby skal gerne minde om en cremet suppe i tykkelsen. Det kan barnet bedst suge ind i munden fra skeen og synke.
Efter at barnet har vænnet sig til tykkelsen på den cremede suppe, gøres grøden tykkere. Dog stadig uden klumper.
Grøntsager
Dejlige milde grøntsager for maven er bl.a. gulerødder, broccoli, squash, pastinak, søde kartofler, avocado og græskar. Vent til barnet er 6 måneder med at servere spinat, rødbede, fennikel og selleri, da disse grøntsager er meget nitratholdige.
Frugt og bær
Frugter som modne æbler og pærer kan bruges til den første grød til baby. Det er en god ide at koge frugterne først, så de er lettere fordøjelige. Modne bananer er også fine at starte med. Man skal dog være opmærksom på, at de kan virke lidt forstoppende på nogle børn, så hold lidt igen med dem, hvis dit barn reagerer på dem. Meloner og bær kan også bruges som mos. Hvis du bruger frosne bær, skal de koges ca. 2-3 minutter, inden du laver mod af dem. Herved undgår man risikoen for at bærrene indeholder en sygdomsfremkaldende virus, som fx Norovirus. Friske bær skal skylles grundigt, men de behøver ikke at blive kogt, inden du laver mos af dem.
Hvor varm skal grøden være?
Babygrød må ikke være for varm eller kold. En temperatur på 37 grader er et godt udgangspunkt – eller deromkring. Det er dog bedre, at maden er for kold end for varm, hvis du er i tvivl. Hvis barnet brænder sig i munden, kan det give en dårlig oplevelse. Rør godt rundt i grøden/mosen inden servering, for at fordele varmen jævnt ud.
Hvad skal barnet drikke til måltidet?
Når barnet er imellem 4 og 6 måneder kan du tilbyde vand, modermælk eller modermælkserstatning i kop til måltidet. Prøv at undlade at bruge tudekop, men prøv i stedet at øve dit barn i at drikke af almindelig krus/kop fra starten. Et snapseglas har faktisk en passende størrelse til at give barnet vand af. Fra 4 måneders alderen behøver vandet ikke længere være kogt. Men det kan være rart for barnet, at det kolde vand fra hanen er fortyndet en smule med lidt kogt vand. Så er vandet nemlig ikke for koldt på gummerne.
Hvor meget grød til baby og hvor ofte?
Tænk på det som smagsprøver. I denne alder er det mælken, der skal mætte din baby. Mos og grød er som udgangspunkt tiltænkt som smagsprøver og en sanseoplevelse. Star med at tilbyde mosen/grøden 1 gang om dagen. Hvis dit barn tager godt imod skemaden, kan du begynde at servere det 1-2 gange om dagen og herfra 2-3 gange dagligt. En portion kan være fra 1/2-1 dl.
Hvor meget bryst/flaske skal barnet have, når han/hun får skemad?
Hovedmåltidet for barnet på 4-5 måneder er mælk (bryst eller flaske), selv om han/hun er startet på skemad. Det er stadig mælken der bidrager med næringen. Dit barn skal gerne have ca. 7-8 måltider mælk i døgnet.
Hvornår på dagen skal grøden serveres?
Det bestemmer du og din baby. En god idé er at vente med at tilbyde grøden til barnet er udhvilet og frisk. Han/hun må heller ikke være for sulten, for så udviser det større interesse for skemaden end for brystet eller flasken. Efter grøden kan du tilbyde bryst eller flaske. Det vigtigste er, at måltidet bliver en hyggestund.
KLUB MINI
Er du også en smule usikker på, hvordan du giver din baby den bedste start på skemaden? Hvilken babymad, der er den bedste at starte med? Hvornår du skal igang med fingermaden? Hvordan du sørger for at din baby får nok jern igennem kosten osv?
Så fortvivl ikke. For jeg hjælper og støtter dig på hele babys madrejse 🙂
I KLUB MINI får du over 180 specialudviklede opskrifter, et kæmpe fingermad-galleri, madplaner og meget mere!