Hvilken ske skal jeg vælge?

Hvilken ske skal jeg vælge?

 

Kære Charlotte

Tak for et dejligt univers i babybite boxen. Jeg suger al din ekspertviden til mig.
Min datter skal til at starte på skemaden, og jeg er rigtig meget i tvivl om, hvilken ske jeg skal vælge. Der er jo så mange at vælge imellem! Kan du hjælpe mig?

Hilsner Mie, mor til oskar på 5 mdr.

 

Kære Mie

Mange tak for dine søde ord. Sikke det varmer at høre.

Også tak for dit rigtig gode spørgsmål omkring, hvilken ske, der er god at vælge til din datter, der skal igang med skemaden.
For ja, der er virkelig mange forskellige skeer at vælge imellem. Så jeg kan godt forstå, hvis det er lidt forvirrende.

Der er flere ting, man skal tage højde for, når man skal vælge en ske til sin baby. Dette gælder både baby, der skal til at starte på skemaden. Men også når der skal vælges ske til baby senere hen.

For det første er det vigtigt at vide, at det er en kæmpe sensorisk, fysisk, psykisk og motorisk opgave for ens baby at starte på anden mad end mælk. Du kan bl.a. læse mere om sansernes betydning for opstart er skemaden her. Derfor er det vigtigt, at skeen har den rigtige størrelse, udforming og at skeens materiale er rar for baby at få i munden.

Herudover skal der naturligvis også være opmærksom på, at skeens materialet er uden sundhedsskadelig kemi (selv om dette dog  godt kan være lidt tricky).

 

Skeens form

Jeg anbefaler, at man starter ud med en ske med en smal, flad spids. Dvs en ske uden særlig stor fordybning. Spidsen af skeen må også gerne være blød, så den ikke er for hård mod babys gummer. 

Skeen skal være smal, da din babys mund i denne alder ikke er særlig stor, og hun skal ikke kunne gabe rundt om en ske endnu.

Grunden til at skeen skal være med flad spids, uden stor fordybning er, at baby i denne alder (4-6 mdr alderen) ikke er i stand til at få maden fra en dyb ske ind i munden. De slikker/sutter i stedet maden af skeen. I løbet af 4-6 mdr alderen vil baby få plads til mere mad i munden og kæben og tunge vil få en smule mere bevægelighed (gør klar til tyggebevægelser).

Det er ret typisk, at babys tunge skubber maden ud igen de første mange gange, der bliver givet smagsprøver. Det er fordi, baby er vant til fremadrettede suttebevægelser fra amningen/flasken. Hurtigt vil baby dog finde teknikken til at maden i stedet skal synkes, fremfor at den bliver skubbet ud igen.

De første mange “måltider” i 4-6 mdr alderen er kun smagsprøver og en sanseleg for baby. En god måde at tilbyde maden er, hvor man forsigtigt dupper lidt mad på babys læber. Herefter kan han/hun mærke følelsen af maden. Når baby har vænnet sig til dette og er fuldstændig tryg, kan man forsigtigt afsætte en lille skefuld mad i munden på baby. Med lille skefuld mener jeg max 1/2 tsk. Alt skal foregå i babys tempo, og det er vigtigt at lytte efter babys signaler.

 

Skeens materiale

Børneskeer er efterhånden lavet af alverdens materiale. Når vi taler om, hvilket materiale skeen skal være lavet af, så er der flere ting at tage højde for.

Det er vigtigt, at skeen er lavet af noget materiale, som føles rart i munden hos baby. Munden er bl.a. den del af kroppen, som registrerer den største mængde sensorisk information. Derfor er det vigtigt, at det bliver en rar oplevelse fra starten. Bestik lavet af rustfrit stål er et rigtig godt bud på bestik til større børn, der er mere øvede i finmotorikken omkring måltidet. Men til baby vil jeg ikke anbefale det. Rustfrit stål kan hurtigt føles meget koldt, hårdt og ubehageligt i munden. Især når baby selv begynder at sidde med sidde med bestikket. For her øver de sig i at få skeen op til munden, og så kan han/hun sagtens komme til at ramme gummerne med bestikket. Det er ikke rart med rustfrit stål.

Det kan godt være lidt svært at navigere i, hvilke typer af fx plastiskbestik, der er helt fri for fx sundhedsskadelige stoffer. 

Men det meste plastisk (PVC) børnebestik er efterhånden reguleret ret godt for diverse ftalater, Bisphenol A osv. Der kan dog godt være brugt andre blødgøre i materialet. Men dette kan være svært som lægmand at undersøge. Sørg for at producenten oplyser, hvilket materiale bestikket er lavet af.

Bambus, – og hornbestik er efterhånden også godt udbredt. Men det meste bestik er til lidt større børn, fordi skeens form ofte er for bred og materialet lidt for hårdt til en begynderske. Desværre kan noget bambusbestik godt indeholde rester af bl.a. resin, som er et limstof, som nogle babyer kan reagerer allergisk overfor. Spørg forhandleren, hvis det ikke står oplyst, og du gerne vil vide det. 

Så for at opsummere. Jeg vil anbefale en plastikske med en flad, smal spids til din datter, som skal til at starte på skemaden. Hvilken ske du skal vælge, når hun bliver større (fra ca. 6-7 mdr), er en helt anden snak. Det vil jeg gerne rådgive dig i, når din datter når dertil 🙂

Husk at lytte til din babys signaler, når der skal spises. Det er nemlig hende der bestemmer, hvilket tempo tingene skal gå i og mængden på maden, der bliver spist.   

Du finder iøvrigt et godt udvalg af babyskeer hos bl.a. Babygear.dk, Helsebarn.dk, og Helsemarie.dk. For en god ordens skyld må jeg hellere sige, at jeg ikke får nogle procenter eller anden økonomisk fortjeneste, når jeg anbefaler noget. Det er af ren og skær fordi, jeg er glad for virksomhedernes udbud af produkter.

Rigtig dejlig dag til dig og din datter.

Kh Charlotte


Giv din baby masser af madglæde fra starten…

 

Har du brug for inspiration til, hvad du kan give din baby af milde begynder-opskrifter, de rer dejlige for maven? Eller er du utryg ved at skulle starte op med skemaden? Eller fingermaden?

Jeg har udviklet et helt særligt online spiseunivers til din baby (og dig). I BABYBITE BOXEN) kan du blive holdt kærligt i hånden, imens du kan lade dig inspirere omkring din babys madvaner og spisning ved hjælp af:

  • Over 200 opskrifter specielt udviklet til baby (og familien)
  • E-bøger
  • Madplaner
  • Artikler
  • Ubegrænset brevkasse-rådgivning
  • Adgang til et kærligt og hjertevarmt Facebook-forum med masser af videoer og sparring

Læs mere lige her:

 

 

Del dette indhold:

Facebook
LinkedIn
E-mail