Kræsenhed
Der er mange holdninger til, hvad “kræsenhed” er. Især blandt forældre – om man har “kræsne” børn eller ej, så har mange forældre som regel en holdning til emnet.
Mange medier har også en holdning til det – det kan godt være med til at forvirre lidt. Nogle mener noget – andre mener noget andet. Hvad pokker skal man forholde sig til? I denne kategori om kræsenhed kan du bl.a. læse, hvordan forskerne definerer, hvad kræsenhed er.
Ord som: madtyran, dårligt opdraget, manglende vedholdenhed fra forældrenes side, barnet kører mor og far rundt i manegen…Mange af disse ord lægger forældre til “kræsne” børn ofte ører til.
Det kan være rigtig frustrerende for dem, som har problemerne inde på livet.
Forældre som har børn, der har svært ved mad og måltider er tit drænede af at skulle forholde sig til omverdenens holdninger. De er også udmattede af alle de konflikter, som “kræsenhed” medfører i hjemmet. Måske kender du også lidt til problemstillingen? Så behøver jeg ikke fortælle dig om, hvor udmattende alle magtkampene i forbindelse med måltiderne kan være.
I denne kategori “Kræsenhed” kan du læse meget mere om emnet fra en professionelt vinkel.
- Du kan bl.a. læse om, hvad “kræsenhed” kan skyldes.
- Hvordan man ved, om ens barns “kræsenhed” er blevet til et problem.
- Hvordan du undgår magtkampe omkring middagsmaden.
Kh Charlotte
Specialist i børns spisevaner forfatter og indehaver af Babybite.dk og charlotteseeger.dk
Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding therapy (lev. 1)
