Guide til hvordan du skal tilberede modermælkserstatning/MME - pulver og drikkeklar
BLOG /

Tilberedning af modermælkserstatning

Tilberedning af modermælkserstatning

 

Hygiejnen er afgørende i forbindelse med tilberedning af modermælkserstatning. Der skal være helt rent og ryddet, hvor du står og tilbereder flasken.
Hvis du bruger en modermælkserstatning (MME) i pulverform, så skal det vand, som du bruger til at lave en drikkeklar flaske være KOGT VAND, indtil barnet er fyldt 4 mdr.

 

Fremgangsmåde med MME pulver:

Vask hænder og sørg for at der er rent omkring dig.
Kog vandet i en elkedel eller gryde og lad det afkøle til det har den rette temperatur (37 grader) Kom herefter pulveret i flasken med den rette mængde vand og ryst grundigt. Sørg for at vandet er ca. 37 grader (prøv temperaturen på håndledet – der skal den føles tilpas), når du tilføjer pulveret. Den må ikke være over 37 grader, da dette kan ødelægge visse vitaminer og mineraler i MME’en. Flasken skal serveres straks efter, at den er færdig.

4 gode råd

  • Du kan altid sørge for at have kogt vand stående i køleskabet, som du har klar til brug. Lad dog ikke vandet stå i mere end 24 timer. Hæld det kolde vand i den skoldede og rene flaske og kog en smule vand i elkedlen (eller gryden). Kom det kogende vand i flasken så det passer med både den rigtige mængde vand, der skal bruges, men også temperaturen (37 grader). Kom herefter MME pulver i flasken med det tempererede vand og ryst grundigt. Flasken er herefter klar til servering med det samme.

 

  • Det kræver måske lidt øvelse, men inden længe ved du, hvor meget koldt vand og hvor meget kogende vand, der skal i flasken, så det kommer til at passe med både korrekt mængde vand og temperatur. Du kan evt. øve dig, når baby ikke er sulten. Du kan spare RIGTIG meget tid, ved at gøre det på denne måde.

 

  • Hvis dit barn er under 2 måneder eller sygt, anbefaler man, kun at lave én flaske af gangen (dvs. brug ikke tilberedt MME fra køleskabet. Det kan du gøre senere hen.)

 

  • Dét dit barn ikke spiser, skal smides ud – det må ikke genopvarmes!! Opvarmet mælk kan holde sig max 1 time.

 

 

Fremgangsmåde med drikkeklar MME:

Vask hænder og sørg for, at der er rent omkring dig.
MME’en tages fra køleskabet og hældes i den skoldede og rene flaske, så det passer med den korrekte mængde til dit barn. Du kan enten vælge at opvarme flasken i et vandbad eller i en mikrobølgeovn. Husk, at mikrobølgeovnen varmer ujævnt, så flasken med mælk skal jævnligt rystes under opvarmning. Temperaturen skal være ca. 37 grader (prøv temperaturen på håndledet – der skal den føles tilpas).

Flasken skal serveres straks efter, at den er færdig.

Hvis du opvarmer mælken i mikrobølgeovn, skal flasken være beregnet til dette (det er de fleste som regel), og der må ikke være låg eller sut på flasken.

Hvis dit barn er under 2 måneder eller sygt, anbefaler man, kun at lave én flaske af gangen (dvs. brug ikke tilberedt MME fra køleskabet. Det kan du gøre senere hen.)

Dét dit barn ikke spiser, skal smides ud- det må ikke genopvarmes!! Opvarmet mælk kan holde sig max 1 time.

 

 



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Mød Frøken Bær
Næste Indlæg
Raw brownie guf






Læs næste indlæg
Mød Frøken Bær
Mød Frøken Bær Det er tid til at få brugt de bær, som vi har været ude og plukke det sidste stykke tid. Vi ELSKER...