Byt om på aftensmaden og ulvetimemad
Hvis I er én af de familier, der kæmper med aftensmaden, så skal du læse med nu 🙂
Jeg kunne godt tænke mig at ruske lidt op i vores gængse opfattelse omkring måltidsmønstre i småbørnsfamilier (før-skolealder børn), som ellers er så fast integrerede i de fleste familiers hverdag.
Og hvorfor så det??
Fordi jeg til daglig møder rigtig mange forældre, som er frustrerede over de kampe, som (især) aftensmaden ofte fører med sig. Det er der en årsag til, og årsagen er (som regel) ret simpel.
Træt med træt på…
Vores børn er trætte! De er fuldstændig udmattede og sensorisk overstimulerede, når de kommer hjem efter en lang dag i institution. De har været “på” konstant. Helt ligesom os voksne. Jeg tænker, at du godt kan genkende trætheden, når du også kommer hjem efter en lang dag 😉
Det der sker, når vores børn kommer hjem i trygge rammer er, at de tillader sig selv at koble HELT fra. For nu er de i sikker havn, og her kan de tillade sig alt og stadig være elsket. De lader paraderne falde, og de slapper af, tester grænser, hygger sig, får trætheds-nedsmeltninger osv. Helt ligesom det skal være 🙂 For det er her, de tør gøre det. I deres hjem hos deres mor og/eller far.
Aftensmaden er en kæmpe opgave
Det er forskelligt (og alligevel ikke SÅ forskelligt), hvornår småbørnsfamilier spiser aftensmad. Som regel er det imellem 17.30 og 18.30.
Aftensmaden og sengetid ligger forbløffende tæt på hinanden. Jeg tænker ofte på, at jeg er glad for, at jeg ikke skal spise ét af dagens største måltider så tæt på min sengetid. Det er ikke helt optimalt at gå i seng på fuld mave.
Men det beder vi jo faktisk vores børn om. Blot stof til eftertanke.
Én af de ting, som er det første, jeg prøver at forklare forældre er, hvor KÆMPE STOR en opgave det er at spise. Det er én af de fysiologisk sværeste opgaver et menneske skal kunne. De færreste voksne tænker over det, for vi spiser stort set mekanisk (og dette er også stof til eftertanke).
Vi skal bruge ALLE vores sanser, når vi spiser. Det kræver 26 muskler, 6 kranienerver OG alle vores sanser, hver gang vi tager en bid mad og sluger den.
Præcis derfor kan aftensmaden være en stor udfordring i mange familier.
Vi beder vores udmattede og sanseligt overstimulerede børn om at udføre én af de sværeste og mest krævende måltider på hele dagen – og når de er allermest trætte!
Og vi har mange krav til dem i forbindelse med præcis dette måltid. “Smag nu på maden”, “Du har jo ingenting spist!”, “Hvis du ikke spiser din mad, bliver du ikke stor og stærk”, “Du forlader ikke dette bord, før du har spist din broccoli”, “Jeg siger det bare, men køkkenet er LUKKET efter aftenmaden” osv osv.
Derfor bliver aftensmaden ofte en kamp. Vores børn er trætte, vi (forældre) har nogle regler og krav til, hvad (og hvor meget!) de skal spise, og vi tager som regel kontrollen over vores børns mad. Dette vil stort set altid ende i dårlig stemning omkring bordet og masser af magtkampe. Måltidet vil langt fra være hyggeligt. Og hvis måltidet ikke er hyggeligt, vil der IKKE blive spist noget mad.
Skab jeres egne måltidsrammer…
Derfor vil jeg gerne bede dig om, at overveje, om det ville passe bedre ind i jeres måltidsmønster at bytte om på aftensmaden og ulvetimemaden. Måske har I ikke problemer omkring aftensmaden, så behøver I jo ikke ændre noget. Men hvis I oplever, at det kan være et frustrerende måltid, så prøv at skabe nogle andre rammer for måltidet.
Server “det store måltid” (altså aftensmaden), når børnene kommer hjem fra institution i stedet for kl 17.30-18.30.
Det betyder ikke, at det skal være pasta med kødsovs, som bliver serveret kl. 16 (m.m. at der rester fra dagen før, og så er det jo nemt). Men forbered et måltid som er nærende. Det kommer jeg ind på nedenfor.
Hvordan I serverer måltidet, er helt op til jer. Det kan være ved spisebordet (det er nok smart, hvis du fx serverer pasta m. kødsovs :-), imens du laver aftensmaden. Det kan være på værelset, imens han/hun leger lidt imens. Det kan være ved stuebordet, imens I lægger puslespil. Og ja, det kan også være imens børnene ser lidt tv/Ipad (selv om jeg ikke er stor fan af dette).
Det handler om at give børnene noget at spise, imens de er motiverede, sultne, stemningen er god og ikke ALT for trætte.
Hvad skal jeg servere?
Hvis du bytter om på ulvetimemaden og aftensmaden, så er formålet, at dit barn spiser sig mæt i eftermiddagsmaden/ulvetimemaden.
Der skal stadig laves aftensmad, for det er hér hele familien samles og hygger sig. Formålet med aftensmaden er ikke nødvendigvis, at dit barn spiser noget, for det har dit barn gjort, da I kom hjem. Formålet med aftensmaden er, at der er en god stemning, at der er nærvær og at familien får hygget sig – og ved dette måltid spiser dem som er sultne og har lyst. Det er dog vigtigt at mor og/eller far spiser med, for vi forældre fungerer som rollemodeller for vores børn. De afspejler sig 100% i vores adfærd, så når vi viser dem, at vi nyder maden, så lagrer de dette i deres hukommelse. Selv om ens barn har fået serveret det “store måltid” om eftermiddagen, vil der sikkert stadig blive småspist lidt ved aftensmaden. Men det er ikke sikkert – og det er helt ok.
Hvis du serverer “det store måltid”, når dit barn kommer hjem fra institution, så sørg for, at i måltidet er mad som både indeholder:
- Protein (fx mælkeprodukter, kød, fisk, bælgfrugter, æg etc)
- Kulhydrat (fx pasta, kartofler, ris, bulgur, couscous, groft brød etc)
- Frugt og grønt
Et eksempel på dette kan være:
- Gulerødder (kogte hvis dit barn er under 3 år). Lav evt. til flere dage. Hvis de ikke er kogte, kan du komme dem i en lille bøtte med vand i. Opbevares i køleskabet.
- Avocadodip til grøntsagerne
- Peberfrugt i skiver
- En lille skål med vindruer (vask dem og gør dem klar i weekenden og kom den i en pose i køleskabet)
- Små frikadeller (gerne fra fryseren, så de er hurtige at tø op og varme i ovnen)
- Groft brød med smør, hummus eller ost
- Vand eller mælk til måltidet
Du kan også sagtens servere pasta med kødsovs, hvis du fx har nogle rester. Det er helt op til jer! Bare det er et nærende måltid, og sørg for at variere, det der bliver tilbudt.
En god idé er også at tænke i rester fra gårdagens aftensmad.
Det skal ikke være besværligt, og det skal ikke tage lang tid. Men hvis du på forhånd VED, at du skal bruge 10 min. på at forberede dit barns “store måltid”/ulvetimemad, når du kommer hjem – og herefter igang med aftensmaden, så kan man bedre overskue det.
Planlægning, planlægning, planlægning
Jeg kan ikke sige det nok, men planlægning er svaret på rigtig mange ting, når man er småbørnsfamilie. Derfor er det en RIGTIG god idé at bruge fryseren, når man planlægger familiens måltider.
Brug gerne weekenden på at forberede til ulvetimen (og også gerne aftensmaden) den kommende uge. Så er du altid på forkant, og så tager det ikke lang tid at lave et lækkert måltid til børnene efter, at I er kommet hjem.
Køkkenet er ikke lukket…
Hvis ens barn får serveret sit store måltid om eftermiddagen, og ikke spiser noget (eller så meget) til aftensmad, så vil du sikkert høre denne sætning, inden sengetid: “Mor/far jeg er sulten”.
Oh yes… den må være én af de sætninger de fleste forældre hører, inden deres børn skal i seng 🙂
Hvis man gerne vil lære sit barn at få et positivt forhold til mad og spise intuitivt, så er det sjældent en god idé at blive straffet for ikke at spise. Det forstærker blot de negative måltidsmønstre. Dette gælder for alle børn – og især for dem der i forvejen er udfordret med maden og måltiderne.
Derfor anbefaler jeg, at køkkenet ALDRIG er lukket. Der skal naturligvis sættes nogle faste regler for, hvad man kan tilbyde sit barn i tilfælde af at han/hun bliver sulten inden sengetid.
For det er selvfølgelig ikke meningen, at man skal til at lave en 3-retters menu 🙂 Man kan evt. lade barnet vælge imellem 2 ting, fx en rugbrødsmad eller en banan. Ikke noget fancy. Ikke en livret. Men noget som kan ligge i maven og give lidt tryghed.
Nej, du skaber ikke dårlige vaner…
Én af de ting, som forældre ofte er bange for, hvis man ikke følger “Emma Gad” er, at man skaber dårlige vaner hos sit barn. Og bare rolig – det gør du ikke!
Dit barn vil tvært imod lære at lytte til sin mavefornemmelse, hvad mad angår. At man spiser, når man er sulten, indenfor de rammer, der er sat. Derfor er det vigtigt at skabe de rammer, der passer til jeres familie. Sørg for at have 3 hovedmåltider (morgen, frokost aften) og 2-3 mellemmåltider hver dag. Og sørg for at variere maden.
Hvornår tidspunkterne for de sidste par måltider (eftermiddagsmaden og aftensmaden) skal ligge for jeres familie, så de passer dit barn bedst, er noget som I skal finde ud af.
Det kan jo også være, at det passer helt perfekt at spise aftensmad kl. 17? Igen… I skal planlægge udfra, hvad der passer jer bedst.
Kh Charlotte
Ernæringsspecialist, forfatter og indehaver af Babybite.dk
Trænet i metoden Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding therapy
Husk at du i min Børnebite box får fingrene i de populære ULVETIMEMAD MADPLANER! Du kan læse meget mere om boxen nedenfor.
