Krydrede slikkepinde (12 mdr.+)
Opskrift på ca. 8 stk.
Du skal bruge:
6 store, bløde dadler (gerne Medjool dadler, som fås i de fleste supermarkeder)
2 spsk kokosmel
1/3 tsk frisk, revet ingefær
1/2 tsk stødt kanel (gerne ægte Ceylon kanel)
1 1/2 stor tsk ren kakao
3 spsk havregryn
1 spsk smør
Frysetørret hindbærpulver til at rulle slikkepindende i.
8 pinde (du kan også bruge sjove, forskelligfarvede sugerør)
Fjern først stenene fra dadlerne. Blend så alle ingredienserne grundigt i en foodprocessor, indtil dadelmassen har en jævn konsistens. Det er en god idé at bruge en kniv til at løsne dadelmassen omkring blenderkniven løbende, hvis det sætter sig fast.
Form dadelmassen til små kugler og sæt dem på pinde/sugerør. Rul dem til sidst i frysetørret hindbærpulver og kom dem i køleskabet.
Serveres kolde.
