Om Charlotte Seeger & Babybite.dk - ekspertviden om kræsenhed og sundhed hos børn

Om Charlotte & Babybite.dk

Om Charlotte & Babybite.dk

Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg interesseret mig for mad. Jeg kan tydeligt huske, at jeg allerede som 12 årig sad og læste i store opslagsværk om vitaminer og mineraler derhjemme.

Mad og madens betydning for vores krop og sind har altid været min store passion.

Det afspejler sig naturligvis også i min uddannelse. Jeg er uddannet PBA i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring.  Herudover er jeg trænet i metoden “Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding therapy”.

I mit arbejde med børns spisevaner anvender jeg hovedsageligt mit speciale i S.O.S Approach to Feeding Therapy sammen med the Satter division of responsibility in feeding (sDOR) som Ellyn Satter Institute står bag. Dette giver en helt unik tilgang til spiseudfordringerne, hvor der bl.a. fokuseres på at give børnene kontrollen over deres mad.

Desuden har jeg i mere end 10 år forsket i børns spisevaner og generelle sundhed på ét af Danmarks største forskningsinstitutter.

 

I 2011 stiftede jeg Babybite.dk, og lige siden har hjulet forældre med få en nemmere og sundere hverdag – og med særligt fokus på at hjælpe forældre med at lære deres børn at få gode og glade spisevaner. At få masser af madmod og madglæde. Det er nemlig ikke altid det bare kommer af sig selv – det er en rigtig svær opgave for vores børn at lære at skulle spise. 

 

Det handler ikke kun, om det vores børn kommer i munden. Det handler ligeså meget om kærligheden, trygheden, sanserne og nærværet omkring spisebordet

 

Det første jeg hjælper forældre med er, at det er vigtigt at have fokus på det fulde billede, når vi taler mad og måltider. Det handler ikke kun om det vores børn kommer i munden. Det handler ligeså meget om kærligheden, trygheden og nærværet omkring spisebordet. Hvis børn ikke er trygge i omgivelserne, hvis deres sanser ikke er ordentligt regulerede og de ikke er trygge ved maden, der står foran dem – så bliver der ikke spist noget.

Når vores børn skal lære at spise, handler det derfor om meget andet end blot maden. Jeg føler mig utrolig heldig at være på denne madrejse sammen med forældrene og deres børn.

I dagligdagen hjælper jeg hundredevis af forældre i mine onlineboxe (BabyBite, – og BørneBite Boxen) og på mine onlineforløb (bl.a. “Slut med Kræsenhed” og “Sådan lærer du sin baby at spise “rigtig” mad” .

 

Jeg skriver også en del artikler og udvikler mange opskrifter  for magasiner og aviser. I 2015 udgav jeg bogen “Magiske Måltider”, som er en vidunderlig inspirationskogebog til, hvordan man kan lave kreativ med med sine børn.

Herudover har jeg nogle skønne samarbejder med bl.a. bObles, magasinet Vores Børn m.m.

 

Tusind tak fordi du læser med.

Jeg håber at kunne inspirere dig og familien til en sundere hverdag med glade børnemaver.

Kærligst
Charlotte
Ernæringsspecialist, forfatter og stifter af Babybite.dk
Trænet i Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding 

 

 



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Den bedste græskar/ingefær suppe
Næste Indlæg
Halloween pandekager






Læs næste indlæg
Den bedste græskar/ingefær suppe
Den bedste græskar/ingefær suppe   Denne græskarsuppe er helt fantastisk. Den smager sødt og er samtidig mildt...
Gratis mini-kursus: Sådan undgår du magtkampe med maden