Tirsdags-tip: Pas på de tørrede, lyse abrikoser
Tørrede frugter er et fint alternativ til slik og kager, hvis man gerne vil servere noget sødt for sine børn (husk bare at det er noget klisterværk, som også sætter sig i tænderne… derfor skal de børstes godt, når I kommer dertil) . Der er forskellige slags tørrede frugter, som man kan servere, fx:
- Tørrede dadler
- Rosiner (børn under 3 år må max få 50 g rosiner om ugen)
- Tørrede abrikoser
- Tørrede figner
- Tørrede tranebær
- Tørrede Gojibær
Man skal naturligvis altid spise alting med måde, også når det gælder tørrede frugter og bær. De tørrede frugter kan hurtigt optage appetitten for “rigtig” mad.
Tørrede abrikoser
Abrikoser skal man dog være opmærksomme på, hvis man køber de lyse af slagsen. De lyse abrikoser er nemlig tilsat sulfitter, der anvendes pga. den konserverende effekt, og fordi de er med til at bevare frugtens lyse farve.
“Hvis et barn på ca 30 kg spiser 2 lyse abrikoser i løbet af en dag, er han/hun allerede nået grænsen for det acceptable daglige indtag (ADI) for sulfitter. Man skal derfor især være opmærksom på, at småbørn ikke får for mange af slagsen.”
Hvordan undgår du sulfitterne – køb økologisk!
Hvis du gerne vil undgå sulfitter i abrikoser, så skal du købe økologiske abrikoser. De økologiske abrikoser er nemlig ikke tilsat sulfitter, og har derfor også en mørk farve. Generelt er det en god idé at købe økologisk, hvor det er muligt. Det gælder absolut også, når vi taler al slags tørret frugt.
OBS
Husk at du som medlem af BABYBITE- og BØRNEBITE BOXEN får adgang til masser af faste rabatordninger til skønne webshops – på den måde kan du spare penge, når du fx skal handle økologiske tørrede frugter til dit barn.
Du kan vælge din box herunder: