Bamse-hunden vækker sanserne
Der er forskellige årsager til, at vi leger med maden herhjemme. Den primære årsag er, at vi synes, at det er sjovt og vi hygger os med det. Det er en dejlig måde at være sammen på i køkkenet. Pigerne elsker at være med til at finde på, hvordan motivet skal se ud. Der er ikke noget “rigtigt” og “forkert”. Nogle gange er motivet helt gakket, men vi har haft det sjovt, imens vi har fundet på det. Det er mest Ellie på 5 år, som er med til at lave motiverne, men Asta på 2 år er også med. Men hun spiser for det meste pynten, før vi når at lægge det på havregrynen. Det er også ok!
“Hvem har ikke lyst til at starte morgen med sådan en hyggelig morgenmad?
Du giver dit barn en fantastisk start på morgenen – og jeg lover dig, at det øger nysgerrigheden overfor mad generelt, når i laver sjove ting med mad.”
Det handler nemlig om at slippe kontrollen, gøre maden- og måltidet til noget hyggeligt og at være sammen som familie.
Idag gjorde vi det med en portion havregryn og 3 forskellige ingredienser som pynt. Bamse-hunden består af jordbær, blåbær og æble. Så simpelt og så hyggeligt.
Hav en rigtig dejlig Kristi Himmelfart.