Forkælelses-müslien….
Opskrift på ca. 6 dl müsli
Du skal bruge:
100 g grovvalset (eller finvalset) havregryn
100 g speltflager
1 1/2 dl agavesirup (eller vælg den sirup du foretrækker)
50 g kokosmel
50 g finthakkede mandler (kan undlades)
50 g sesamfrø
1 dl chiafrø
50 g mørk chokolade
Bland alle ingredienserne på nær chokoladen sammen i en skål og bland det godt (gerne med fingrene – og lad endelig dit barn hjælpe dig!).
Kom bagepapir i et ildfast fad og kom müslien derpå. Fordel müslien i et tyndt lag ud på bagepapiret. Müslien skal bages i ca. 10 min. ved 170 grader i en forvarmet ovn. Du skal huske at røre i muslien jævnligt.
Kom müslien op i en skål og lad den afkøle.
Lav et vandbad med chokoladen og hæld den smeltede chokolade op i skålen til müslien. Bland chokolade og müsli rigtig godt sammen.
Stil det i køleskabet og server det koldt ovenpå yoghurt eller bland et par skefulde i sammen med havregrynen, når der skal forkæles lidt ekstra.
Opbevares i køleskabet i ca. 1 måned.