Raw brownie guf (1 år +)
Opskrift til 1 lille tærteform
Du skal bruge:
1/2 dl græskarkerner
100 g mandelmel
30 ren kakao (dvs. uden sukker)
9 dadler
Saft fra 1/2 appelsin
1 spsk sirup
50 g hvid eller mørk chokolade (kan undlades)
Pynt efter eget valg
Sådan gør du:
Blend græskarkernerne til fint græskarmel. Fjern stenen fra dadlerne. Hvis dadlerne er meget hårde, skal du lægge dem i blød i kogende vand i ca. 10 minutter inden brug og herefterdræne dem fra vand.
Blend græskarkernemel, mandelmel, dadler, kakao, sirup og appelsinsaft, indtil du får en jævn, cremet browniedej.
Fordel dejen i en lille tærteform med bagepapir i bunden og pres dejen godt ned i formen.
Stil brownien på køl i ca. 30 minutter.
Lav et vandbad og smelt chokoladen heri. Fordel chokoladen over brownien og pynt med fx spiselige blomster, kokosmel eller frysetørret hindbær.
En kage som er dejlig rig på mineralerne zink og magnesium.
Opbevares i kølesskabet og holder sig i ca. 3-4 dage.
Har du lyst til hverdagsinspiration omkring jeres familiemåltider?
I mine online maduniverser Babybite Boxen og Børnebite Boxen får du i hvert univers adgang til over 200 dejlige opskrifter til familien. Og så får du helt unik viden og inspiration til, hvordan du skaber hyggelige familiemåltider og masser af madglæde hos dine børn.
Du kan læse meget mere om de to maduniverser lige her.