Babymos, grød og mad med mere bid i. Inspiration til babymad fra 8 måneder.
Baby /

8 mdr.

8 mdr.

 

Mad med bid i!

Når dit barn fylder 8 mdr. skal du ikke længere have så meget gang i gryderne. Ved slutningen af denne måned skal dit barn så småt have lært at spise mad med mere bid i.
Da dit barn nu skal vænne sig til den mere faste struktur i maden, kan han/hun meget nemt miste koncentrationen under et måltid. Det sker fordi, det går langsommere med at tygge og sluge den faste mad, end når der bliver serveret grød eller mos. Dit barn begynder sikkert at pludre med fingrerne i munden, sidde at pille i bordkanten eller kigge ud af vinduet. Det er derfor vigtigt at tilbyde noget skemad ved siden af, så du sørger for, at dit barn er mæt, når måltidet er ovre.

Det kan sagtens være, at dit barn ikke gider at spise nær så meget i denne periode. Det er helt naturligt og sker, fordi han/hun bliver utålmodig. Tilbyd evt. dit barn måltider flere gange om dagen, end du er vant til.

Lad også dit barn sidde med maden selv og spise (under din supervision!). Det er vigtigt for han/hende at lære at spise selv. Finmotorikken bliver øvet og forholdet til mad og måltider bliver i særdeleshed trænet på en god måde. Men suppler med mos eller grød, så han/hun bliver ordentligt mæt.

 

Grød

Grød kommer i mange afskygninger, og dette er en god ting! Øllebrødhavregrød, – kært barn har mange navne, og du kan lave mange skønne typer af grød til dit barn i denne alder. Grød til morgen er stadig en dejlig måde at starte dagen på!

Billederne er et udpluk af de over 150 opskrifter specialudviklet til baby. Du finder det hele i BabyBite Boxen.

Grøntsager, frugt og tilberedning

Grøntsager er sunde – også for babyer. Det er vigtigt, at dit barn får grøntsager i løbet af dagen, og du skal forsøge at servere det både til frokost og til aften. Grøntsager skal være dét, du serverer mest af for dit barn – udover mælken. De er vigtige, fordi han/hun  blandt andet herigennem får sine vitaminer og mineraler. Men det er også vigtigt, fordi du kan lege med stukturen og konsistensen af mosen, så dit barn lærer at spise mad med flere klumper i.

Udover grøntsagsmosen er det en god ide at give grøntsager, som enten er lidt kogte eller bagte (der skal stadig være bid i). Fx en kogt broccolikvist, en bagt gulerod eller pastinak med lidt krydderier på eller et lille stykke kogt blomkålshoved. Kun fantasien sætter grænser. Det udfordrer mange af dit barns sanser –  og dit barn føler og smager sin vej frem i en ny verden af madoplevelser.

Mange rå grøntsager er stadig for svære for dit barn at spise – der kan også være risiko for fejlsynknig, så vent med rå gulerødder til dit barn er blevet ældre (3 år i følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger).

Frugter er dejlge som mellemmåltider til dit barn. Du kan begynde at give dit barn et lille stykke banan at gumle på, en æble- eller pærebåd, en vindrue som er skåret i mindre stykker (den må ikke være hel), en appelsinbåd uden hinde, en kiwibåd – der er mange muligheder.

Du må ikke bruge persille, purløg eller andre friske krydderurter som “grønt drys” oven på varm mad, før dit barn er fyldt 1 år. Der er for stor risiko for jordbakterier, og selv efter grundig vask bør du undlade at give det til dit barn. Du kan godt bruge friske krydderurter i en gryderet eller sovs, men lad krydderurterne simre sammen med retten/i sovsen i noget tid. Du må ikke genopvarme en ret med krydderurter i, da jordbakterien kan vokse i antal og danne nitrit.

 

Proteinbomberne – kød, fisk og bælgfrugter

Kød og fisk skal du prøve at lade være med at blende. Den skal findeles med en gaffel. Hvis dit barn stadig ikke er helt glad for klumper i mosen, kan du blende kødet, men det skal stadig have en grov struktur. Fisken er nemmere at findele med gaflen. Det er ikke al fisk du må servere for dit barn, som fx dåsetun og tunbøffer.

Ellers er sammenkogte retter såsom  kødsovs, chili con carne (eller chili sin carne – bønnerne skal bare skæres lidt over), fiske- eller almindenlig lasagne, gode for barnet at starte ud med. Du må stadig gerne mose de største af grøntsagerne i retten ud med en gaffel, men ellers skal dit barn langsomt vænne sig til familiens retter. Frikadeller (både almindelige deller, fiskedeller, kyllingedeller, grøntsagsdeller, vegetardeller) er også dejlige for dit barn. Giv dit barn den bløde midterdel af dellen, for det er nemmere at spise.

Sovs af forskellige typer er helt ok at servere for dit barn. Det hjælper faktisk maden lidt på vej, når det skal tygges og synkes.

 

Ris – og nu også pasta

Du kan begynde at introducere pasta for dit barn nu. Den bløde konsistens er god og smagen er mild. Skær gerne pastaen lidt ud i mindre stykker, når du giver det til dit barn. Efterhånden kan han/hun selv holde en pastaskrue og spise den.

Grov pasta, bulgur, speltkerner etc. mætter mere end den hvide/almindelige, og bidrager med flere fibre og er sundere.

 

Brød

Brødet skal nu til at være en større del af dit barns måltider. Både rugbrød (uden hele kerner) og blødere brødtyper, er ok at servere. Det er nu i orden at give mere mad  (også brød) med gluten i, fx bondebrød uden kerner.

Brødet kan både serveres til frokost og som mellemmåltider, og kom endelig forskelligt pålæg på brødet. Det letteste er smørbart pålæg, som sidder fast på brødet, fx sildepostej, leverpostej, hummustorskerogn, m.m.

Hvis dit barn er vild med rugbrødshapser, er dette dejligt. Men for nogle børn, tager det for lang tid at tygge rugbrød, og så mister de tålmodigheden. Derfor kan det til tider være en fordel at servere noget blødere brød for dem.
Lad dit barn forsøge at spise brødhasperne selv, hvis han/hun gerne vil. Ellers hjælp lidt på vej. Forbered dig på et madsvineri – sådan kommer det til at være de næste par måneder, men prøv at tage det med et smil, for det er en kæmpe sanseoplevelse for dit barn.

 

Mælk og vand

Du skal stadig amme dit barn eller give modermælkserstatning. Dog er det ikke så mange gange, som du er vant til – optimalt skal det nu kun være 3 gange i døgnet, svarende til ca. 500 ml. Hvornår på dagen er meget forskelligt fra barn til barn. For nogle er det bedst at give mælk morgen, eftermiddag og sen aften. For andre er det formiddag, aften og nat.

Grunden til at der kun skal gives mælk 3 gange i døgnet er, at den faste føde nu også skal mætte dit barn. Prøv herudover ved hvert måltid at øve dit barn i at drikke af kop. Han/hun skal ikke nødvendigvis holde koppen selv, men blot lære at drikke, når du tilbyder. Husk at tilbyde vand hele dagen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger må dit barn må ikke få komælk af kop før han/hun fylder 1 år, og til den til skal det være letmælk i koppen. Dit barn må kun få enten modermælk eller modermælkserstatning i denne alder.

 Hvor meget mad og hvor ofte?

Dit barn skal nu have ca. 4-5 portioner grød/mos/familiemad om dagen. Det er altid godt at starte dagen med en portion grød. Det er sundt og giver en god mæthedsfornemmelse. Varrier  stadig gerne imellem forskellige grødtyper. Det er også en god måde at øve dit barn i at spise mad med lidt klumper i.

Giv gerne brød med smørbart pålæg som mellemmåltid og til frokost.  Men sørg for i starten også at give mos sammen med rugbrødshasperne, så dit barn bliver ordentligt mæt.

 

Juice, smoothies og søde drikke

Du kan godt lave smoothies og frugt/grøntsagsjuicer til dit barn. Det må ikke erstatte et hovedmåltid (morgenmad, frokost eller aftensmad), men som mellemmåltid er det ok engang imellem. Husk blot på at der er meget syre og (frugt)sukker i sådanne drikke, og det er hårdt for tænderne – også selv om de ikke er kommet frem endnu! Faktisk kan smoothies og juicer (også hjemmelavede) indeholde ligeså meget sukker, som en sodavand eller et glas saft. Men der er dog vitaminer og mineraler i en smoothie eller juice i modsætning til i sodavand og saft. Hvis du tilbyder dit barn en smoothie/eller frugt/grøntsagsjuice, så giv ikke mere end 1 dl, og giv drikken på en gang i stedet for at lade det sippe af glasset hele dagen. Herved er det ikke så hårdt for tænderne. Det er heller ikke noget, du skal tilbyde dit barn hver dag. Sørg også for at det ikke kun er med frugt, men du også kommer grøntsager i for at varriere smag, vitamin og mineraler. Kom evt. lidt A38 i smoothien, da det neutraliserer en del af syren i drikken.

Sodavand og saftevand er ikke en god ide at give dit barn. Det er ikke sundt, og det er dårligt for tænderne. Vent med dette til dit barn er ældre! Han/hun ved alligevel ikke, hvad han/hun går glip af!

 

Tørrede frugter

Du kan godt give dit barn tørrede frugt nu. Rosiner kan de fleste børn godt lide, men du skal være opmærksom på, at du ikke må give dit barn mere end 50 g rosiner om ugen. Dette er pga en svampegift, der naturligt er i rosiner. Først når dit barn er 3 år, må du give mere end 50 g. Andre tørrede frugter såsom abrikoser, svesker, blommer kan du også godt give, men ikke for meget.

Man kan også få frugtpålæg som er smørbart, og dette kan du godt give dit barn på noget brød. Men da tørret frugt indeholder meget naturligt sukker, skal du holde lidt igen med det. Fx. er der i én frugtstang á 25 g , hvad der svarer til ca. 7 sukkerknalder.

 

OBS

Er du også en smule usikker på, hvordan du giver din baby den bedste start på skemaden? Hvilken babymad, der er den bedste at starte med? Hvornår du skal igang med fingermaden? Hvordan du sørger for at din baby får nok jern igennem kosten osv?

Så fortvivl ikke. For jeg hjælper dig på hele babys madrejse 🙂

I BABYBITE BOXEN får du over 150 specialudviklede opskrifter, over 20 E-bøger om babys sundhed og spisevaner, inspirationsvideoer, podcasts, ubegrænset vejledning med mig, sundhedstemaer, adgang til en lukket Facebook-gruppe og meget mere!

Læs mere lige her:



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Probiotika til dig og dit barn
Næste Indlæg
På skolebænken igen...juhuuu.






Læs næste indlæg
Probiotika til dig og dit barn
Probiotika til dig og dit barn   Når du hører ordet bakterier tænker du måske som det første, at dette skal...
LÆKRE ISOPSKRIFTER TIL BØRN