Tumlings måltider

få børn til at spise mere og lad dem selv øse op

Tumlilngs måltider (1-3 år)

Måltidsmønstre

Dit barn er godt på vej til at spise selvstændigt nu, men med nogle ting, skal han/hun måske stadig skal hjælpes lidt på vej.

Det er vigtigt, at I som familie prioriterer måltiderne sammen, når I kan. Jo ældre dit barn bliver, jo mere bevidst bliver han/hun omkring det sociale, der er forbundet ved måltiderne. Så det er vigtigt, at det bliver en god oplevelse og hyggeligt.

Der sker stadig mange nye ting for dit barn i denne alder, som også har med mad og måltider at gøre. Hvis dit barn ikke er startet i vuggestue eller dagpleje endnu, så kommer det måske snart. Det betyder, at du og dit barn skal til at vænne jer til, at nogle måltider skal spises udenfor hjemmet. Dette er en god ting. Det betyder, at dit barn oplever andre sociale relationer i forbindelse med måltidet end med familien. Det er en spændende udfordring for barnet.

Gode måltidsvaner

Det er helt naturligt, at børn oplever en slags madfobi overfor ny mad i ca 1 1/2 – 6 års alderen. Det er de færeste børn, der er ramt af denne madfobi i alle årene, men nogle kan godt have svært ved mad i en lang periode. Andre har den blot i kort tid. Der sker generelt utrolig meget med vores tumlinge i denne alder – det gælder også i forbindelse med måltiderne. Deres smagsløg udvikles hele tiden og de bliver mere selvbevidste – dvs de bliver også mere bevidste omkring maden og måltiderne. Hvis du har brug for støtte til inspiration til dit barns spisning og jeres måltider derhjemme, så er Klub Maxi helt sikkert noget for dig. Du kan læse mere her.

 

Her er nogle tips til, hvordan du kan hjælpe dit barn på vej:

  • Lad dit barn selv styre, hvad og hvor meget eller om der spises noget. Det er ikke dit ansvar, om dit barn spiser – det er dit barns ansvar. Dit ansvar er at servere mad på bordet – herfra styrer dit barn selv indtaget.
  • Sørg for at der altid er en god stemning omkring bordet. Dit barn skal have glade og hyggelige følelser, når det gælder mad og måltider.
  • Stil altid 2-3 ting frem på bordet, som dit barn kan lide at spise (tryghedsmad).
  • Lad altid dit barn øse maden op på tallerkenen selv (er han/hun under 1-1/12 år så hjælp lidt på vej)
  • Respekter hvis dit barn kun øser 2 pastaskruer  og en agurkeskive op på tallerkenen. Kommentér det ikke, men tal om alt muligt andet.
  • Lad dit barn hjælpe til i køkkenet og med at lave maden (hvis dit barn vil – og du orker det;))
  • Sørg for at eksponere dit barn for nye madoplevelser – men lad dit barn selv styre, hvad og hvor der bliver spist.

 

Det er i denne periode også smart at sørge for stabilitet og ro omkring måltiderne. Der sker mange omvæltninger i jeres barns liv, så tryghed på hjemmefronten er vigtigt.

Når der er forandringer i vores børns liv, kan det påvirke appetitten utrolig meget. Dvs i forbindelse med opstart i institution, kan dit barns appetit variere meget. Nogle dage vil appetitten ingen ende tage, andre dage vil barnet slet ikke have noget at spise. Det er helt ok, og det vil ændre sig igen. Sørg for at tilbyde regelmæssige måltider for dit barn. Du sætter rammerne for måltiderne, og herfra er det dit barn der bestemmer, hvad og hvor meget, der bliver spist. Jo mindre du presser på ved måltiderne og selv lader dit barn styre, hvor meget der bliver spist – jo mere har dit barns appetit mulighed for at spire. 

 

KLUB MAXI: GIV DIT BARN ET GODT OG SUND FORHOLD TIL MAD – OG GØR MÅLTIDERNE BEKYMRINGSFRIE FOR DIG.

Er du ved at gå kold i dit barns måde at spise på – og måltiderne derhjemme?

Med Klub Maxi får du en online faglig værktøjskasse fyldt med måltidshjælp og nemme hverdags-hacks, der giver ro omkring spisebordet og styrker dit barns spiseglæde.

Du får adgang til et kæmpe online spiseunivers med:

  • Over 200 opskrifter på morgenmad, 10-mad, eftermiddagsmad, aftensmad osv.
  • Live Q&A med mig hver måned i vores lukkede facebookgruppe
  • Madplaner (+ serveringsforslag så dit barn gider at spise med).
  • Kæmpe madpakke-guide
  • Og meget meget mere

Læs mere lige her:

 

 

Del dette indhold:

Facebook
LinkedIn
E-mail