Opskrift på Børnenes marcipan påskeæg - nem opskrift på hjemmelavede påskeæg
BLOG /

Børnenes marcipan påskeæg

Børnenes marcipan påskeæg

Det er påske lige om lidt, og alle supermarkederne bugner med påskeæg. Men hvorfor købe påskeæg, når man selv kan lave dem? 🙂

Denne opskrift er skøn og børnevenlig. Herhjemme er vi allerede tyvstartet på dem;-)

 

Hjemmelavede marcipan påskeæg
Opskrift til ca. 10 stk

Du skal bruge:
100 g mandler (vi brugte smuttede mandler, men du behøver ikke smutte dem)
1/2 tsk ren vaniljepulver
2 store, bløde dadler (gerne Medjool dadler)

100 g mørk chokolade
Topping efter eget valg

Sådan gør du:
Fjern stenene fra dadlerne og blend dadler, mandler og ren vaniljepulver sammen til en tyk masse. Det tager lidt tid (ca. 5 minutter) – mærk undervejs, hvordan konsistensen på mandelmassen er. Den skal føles som en lidt “grov” marcipanmasse til sidst.

Lav et vandbad og smelt chokoladen heri. Form små æg af marcipanen (du og dit barn bestemmer selv størrelsen), og overtræk æggene med chokolade.

Inden chokoladen er smeltet pynter du med den topping, som passer til jer. Vi brugte frysetørrede hindbær, hakkede hasselnødder, noget krymmel og usaltede pistacienødder.

Lad os se, om disse lækre æg holder indtil påske;-)

 



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Dadel/hindbær soft ice
Næste Indlæg
Nye smagsoplevelser skal læres






Læs næste indlæg
Dadel/hindbær soft ice
Dadel/hindbær soft ice Jeg er ret vild med hjemmelavede is! Herhjemme laver vi is i tide og utide, fx er vi ret glade for bl.a....