Derfor er det vigtigt, at vores børn lærer at smage - i eget tempo.

Nye smagsoplevelser skal læres

Nye smagsoplevelser skal læres

Vi er alle forskellige og har forskellige smagspræferencer. Det kan nogle gang være lidt svært at huske på, når det gælder vores børn. For vi vil jo egentlig bare gerne have, at de kan lide alt, ik? Men kan vi selv det… altså lide alt mad? 

Nej. Det er de færreste, der kan lide al mad. For de fleste af os har nogle grundsmage, som kan være lidt udfordrende. Og det er helt ok! Også når det gælder vores skønne børn. 

Men det der er vigtigt at huske på er, at vores smagsoplevelser hele tiden ændrer sig – især hos vores børn. De ændrer sig i forhold til de omgivelser børn er i, hvor meget tryghed der er i forbindelse med måltidet, hvem de er sammen med m.m.

Mange nye smagsoplevelser skal læres. Nogle gange er de nemmere at  lære end andre (det er meget individuelt). Andre gange kræver det at man øver sig rigtig længe (!) – og i nogle tilfælde lærer man det ikke (og det kan iøvrigt skyldes mange ting bl.a. vores sensoriske opfattelse/regulering, pædagogikken og psykologien omkring måltidet, motorik osv.) 

Skal vores børn smage på al ny mad?

Som udgangspunkt vil jeg ikke anbefaler, at man beder sit barn om at smage. For ens barn skal nok smage – når han/hun er klar. Måske om en uge. Måske om en måned. Måske om et år. Jo mere du presser på – jo længere tid kan der gå.

Den

Den bedste måde, du kan lære dit barn at smage på er:

  • Ved at eksponere dit barn for ny og velkendt mad.
  • Ved at sørge for, at der altid serveres tryghedsmad ved måltiderne.
  • Sørge for at vise, at du nyder din egen mad (dit barn spejler sig i dig).
  • Ikke at presse dit barn til at spise – men derimod selv lade dit barn styre, hvad, hvor meget og om der spises.

Kærligst
Charlotte

Specialist i børns spisevaner, forfatter og stifter af Babybite.dk og charlotteseeger.dk
Trænet i Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding 

 



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Børnenes marcipan påskeæg
Næste Indlæg
Meditationer, søvn og spisning






Læs næste indlæg
Børnenes marcipan påskeæg
Børnenes marcipan påskeæg Det er påske lige om lidt, og alle supermarkederne bugner med påskeæg. Men hvorfor købe...