Græskarmuffins

Græskarmuffins

Denne opskrift på græskarmuffins bliver flittigt brugt som både morgenmad, ulvetimemad og så er den også et hit i madpakken. Der sker noget magisk rent smagsmæssigt, når man mixer kardemomme med græskar – noget som børn er helt vilde med 🙂

Du får selvfølgelig opskriften lige her.

 

Græskarmuffins (7 mdr.+)
6-8 små muffins

Du skal bruge:

1 æg

1 moden banan

1 1/2 dl hvedemel

1/2 tsk kardemomme

1 tsk bagepulver

1/2 (lille) hokkaido

 

Skær skrællen af hokkaidogræskaret og fjern græskarkernerne. Skær græskaret i grove tern. Kom dem i et ovnfast fad og vend dem i lidt olie.

Bag græskarternene ved 200 grader i en forvarmet ovn i ca. 20-30 minutter (stik i dem – hvis de slipper er de færdige).

Lad græskarternene afkøle og blend dem til en fin puré.

Mos bananen og pisk banan, græskarmos og æg sammen. Tilsæt kardemomme, bagepulver og mel og rør det grundigt sammen.

Fordel dejen i 6-8 små muffinforme og bag dem ved 180 grader i ca. 15 minutter. Tjek løbende om de er færdige – der er stor forskel på ovne.

Nydes både kolde og lune – og med og uden smør.

TIP De kan både bruges til morgenmad, mellemmåltid, fingermad og i madpakken:-)

Giv din baby masser af madglæde for kun 1.50 kr om dagen i Klub Mini

Er du også en smule usikker på, hvordan du giver din baby den bedste start på overgangsmaden? Og hvordan du giver din baby masser af madglæde?

Så fortvivl ikke. For jeg hjælper og støtter dig på hele babys madrejse 🙂

I Klub Mini får du adgang til hele spiseuniverset i 6 måneder for kun 275 kr. (du udmeldes automatisk).

I KLUB MINI FÅR DU:

  • Over 200 specialudviklede opskrifter
  • Et kæmpe fingermad-galleri
  • Madplaner til baby 4-11 mdr
  • Ekspertviden 

Læs mere lige her:

Del dette indhold:

Facebook
LinkedIn
E-mail