Halloween småkager

Opskrift Halloween småkager

Halloween småkager (12 mdr+)
Opskrift til ca. 15 stk. à 4-5 cm i diameter

Du skal bruge:
Småkagerne
160 g. hasselnøddemel
60 g. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
1 æggehvide

Hvid glasur
2 dl flormelis
4 tsk citronsaft (ELLER vand)

Kakaoglasur
1 tsk ren kakaopulver
1 dl flormelis
2 tsk vand

evt. chokoladeknapper

Sådan gør du:
Til småkagedejen pisker du flormelis og æggehvide sammen, indtil massen bliver lys og luftig. Bland hasselnøddemelet og vaniljesukkeret i og rør rundt/ælt med fingrene til dejen bliver fast.
Kom småkagedejen i køleskabet i ca. 10 min. og rul den herefter ud i mellem 2 stykker bagepapir. Tykkelsen på den udrullede dej skal ca. være 1/2 cm (må max. være 1 cm.!)
Brug en småkageudstikker (du kan også sagtens bruge et glas) og bag herefter småkagerne i ca. 8-10 min. ved 150 grader i en forvarmet ovn.  Lad småkagerne afkøle.

I én skål laver du den hvide glasur (bland flormelis og citronsaft – glasuren skal være meget fast) og i en anden skål laver du kakaoglasuren (bland kakaopulver, flormelis og vand – glasuren skal være meget fast). Kom de 2 glasurer i hver deres frysepose. Klip et mikro-hul i hver ende af poserne.

På de afkølede småkager smører du først 1 teskefuld glasur ud med en kniv på hver af småkagerne – så alle småkagerne er dækket i hvid glasur. Stil dem på køl i ca. 10 min. Herefter pynter du med kakaoglasur (og evt. chokoladeknapper, hvis du vil bruge sådan nogle som edderkoppekroppe og øjne på skelettet).
Husk at stille småkagerne på køl, hver gang du skal lave en “lag på lag” glasur, fx når du laver øjnene på edderkopperne. Glasuren skal nemlig lige have lov til at stivne, før du bygger ovenpå med en anden farve.

 

Andre populære halloweenopskrifter

Søde halloween edderkopper

Sunde monster pandekager

 

Gør som over 500 andre forældre allerede gør: Vælg din box herunder og træd ind i et kæmpe onlineunivers med over 300 siders opskrift og sundhedsinspiration til dit barn. Og du kan endda få chatrådgivning med mig helt ubegrænset

Del dette indhold:

Facebook
LinkedIn
E-mail