Få her forklaringen på hvad kræsenhed kan skyldes.

Hvad er kræsenhed?

Hvad er kræsenhed?

Der er mange holdninger til kræsenhed, og det kan især godt være med at til forvirre billedet af, hvad kræsenhed (eller som jeg foretrækker at sige: børn der har udfordringer med mad) egentlig er.

Forskere definerer kræsenhed, som værende, når børn ikke vil spise mad, de kender. Selv om det kræsne barn bliver præsenteret for en fødevare mange gange, vil barnet stadig ikke spise den.

Dette er i modsætning til neofobi overfor mad (madfobi), der viser sig ved, at børn ikke spiser ny mad – dvs mad som barnet ikke kender.

Op imod 43% af danske forældre oplever, at de har et kræsent barn i familien – og ca. halvdelen af disse forældre, fortæller deres børn, at de er kræsne – læs mere om, hvorfor dette ikke er en god idé lige her.

Den neofobiske fase overfor mad (= en naturlig madfobi)

Langt de fleste børn har en naturlig periode i deres liv, hvor de er EKSTRA kritiske overfor mad. Når børn bliver omkring 18 måneder og frem til de er ca. 5 år sker der en biologisk mekanisme i deres krop, som gør, at de reelt er bange for meget ny mad. Dette fase hedder “den neofobiske fase overfor mad”, og dette betyder med andre ord, at de får en slags fobi over for mange nye fødevarer. Dette er ikke det samme, som at være kræsen.
Denne mekanisme går helt tilbage til urtiden, hvor børn var nødt til at være “på vagt” overfor nye madvarer, eller mad der smagte anderledes. Det var nemlig måden, hvorpå de kunne styre uden om giftige ting.

Dette er en naturlig fase, men den skal gå over af sig selv – og den skal ikke vare i alle årene (altså fra ca. 18 mdr. til 6 års alderen).

Børn der er i den neofobiske fase skal som regel smage al ny mad 8-12 gange for at blive tryg nok ved maden til at kunne spise den. Når børn derfor rammer denne fase, handler det altså om, at være vedholden og blive ved med at servere den “nye” mad for ens barn. Ellers har de ikke mulighed for at vænne sig til den nye smag og blive tryg ved den.

 

Kræsenhed (særligt udfordret med mad)

Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at når børn er “kræsne” (eller udfordrede med mad), er problemet med maden forårsaget af noget andet, end når børn rammer madfobi-fasen. Madfobi og “kræsenhed” er som sagt ikke det samme.

Der kan være rigtig mange forskellige årsager til, hvorfor et barn er “kræsen”.

Når børn har udfordringer med maden, kan det fx skyldes fysiologiske (fx oralmotoriske problemer), psykologiske (fx traumebaserede oplevelser), sensoriske, pædagogiske (opdragelse), medicinske eller sansemotoriske årsager. Derfor kan man ikke bare kalde et barn for “kræsen” – for der er mange forskellige årsager til, at disse børn er udfordrede med maden!

Det handler om at finde ud af, hvor roden til problemet stammer fra.

Især sansemotoriske og sensoriske spiseproblemer er en hyppig overset årsag til børns spiseudfordringer. At spise er faktisk én af de fysiologisk sværeste opgaver et menneske skal udføre. Vi bruger bl.a. ALLE vores sanser, når vi spiser. Hvis én eller flere af disse sanser er udfordrede, så går det udover maden og måltidet!

Hvis et barn har udfordringer med én eller flere af sanserne, kan det bl.a. vise sig ved:

  • at barnet ikke kan lide mad med bestemt konsistens/struktur
  • at barnet har svært ved at røre mad med fingrene
  • at barnet reagere stærkt på lugten af mad
  • at barnet er meget uroligt ved bordet
  • at barnet kun spiser ved afledning (imens han/hun ser tv, leger, tegner osv)
  • at barnet udelukker hele fødevaregrupper
  • at barnets smagsløgene er så udfordrede, at han/hun derfor har svært ved at smage/spise (ny) mad

Hvis ens barns spiseproblem er sansemotorisk/sensorisk skal der specielle tiltag til, for at få barnet til at blive tryg ved mad. Det fortæller jeg meget mere om i mit onlineforløb “Slut med Kræsenhed”.

 

Magtkampe

En anden årsag kan være pædagogisk, dvs at barnets spiseproblem fx er opstået pga mange magtkampe omkring måltiderne. Når et barn i familien er udfordret omkring maden, skaber det ofte magtesløshed, bekymringer og frustrationer hos forældrene – og det ender tit i magtkampe ved spisebordet.

Nogle gange handler problemet dog slet ikke mad, men om noget helt andet. Men maden kan hurtigt blive et talerør for børns følelser, og når børn ikke “spiser som de skal”, så reagerer forældre ofte med at tage magten/kontrollen over deres børns måltider: “Spis nu noget kød”, “du forlader ikke bordet, før du har smagt på maden”, “hvis du ikke spiser din broccoli, bliver du ikke stor og stærk” osv.
Jo mere man tager kontrollen over maden, jo værre bliver barnets udfordringer med maden – især hvis barnet i forvejen har udfordringer med mad.

Derfor er det rigtig vigtigt at undgå disse magtkampe, da det kun er med til at gøre ondt værre. Hvordan du kan undgå dette, kan du læse mere om her.

 

Hvad gør du herfra?

Som nævnt øverst i dette afsnit, kan der være mange årsager til kræsenhed (spiseudfordringer). Det er vigtigt, at man finder årsagen til problemet med maden, før man kan gøre noget ved det.

Hvis du gerne vil have hjælp til at blive klogere på, hvad dit barns kræsenhed kan skyldes, (og hvad du i så fald kan gøre ved det), så vil jeg anbefale, at du deltager i mit populære onlineforløb “Slut med Kræsenhed”.

Du kan læse mere om forløbet lige her.

Hvad tidligere deltagere har sagt om onlineforløbet (og mine andre læringstilbud til forældre), kan du læse om lige her.

 

Kh Charlotte
Ernæringsspecialist, forfatter og indehaver af Babybite.dk
Trænet i metoden Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding therapy

 

 

 



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Sådan undgår du magtkampe ved spisebordet
Næste Indlæg
Når "kræsenhed" bliver et problem






Læs næste indlæg
Sådan undgår du magtkampe ved spisebordet
Sådan undgår du magtkampe ved spisebordet Hver dag hjælper jeg forældre med deres børns spisevaner, og jeg får især...
Gratis E-bog