Her er 4 ting, som du ikke skal sige til forældre med "kræsne" børn.

4 ting du ikke skal sige til forældre med “kræsne” børn

4 ting du ikke skal sige til forældre med “kræsne” børn

At være forældre til et barn, der har udfordringer med at spise (også kaldet “kræsen” – det ord sættes i kursiv, fordi jeg ikke bryder mig om det) kan være MEGET udfordrende. Ikke blot på hjemmefronten, men også når man er ude blandt andre mennesker. For rigtig mange mennesker har en holdning til “kræsenhed”. Og mange kommer også med gode og velmenende råd omkring “kræsenhed”, hvilket jo er i den bedste intention.

Men mange af de råd kan faktisk være med til at give forældrene til “kræsne” børn en lille mavepuster. For dårlig samvittighed, frustrationer og skæld ud er ofte en del af hverdagen for disse familier. Og tro mig, når jeg siger, at det er hårdt for dem! Det ved jeg, fordi jeg til dagligt hjælper rigtig mange forældre der har børn med spiseproblemer.

 

Så hvis du kender en familie, der har børn, som er “kræsne” er her, hvad du IKKE skal sige til dem:

 

1. Bare rolig dit barn skal nok vokse fra det

Det kommer sandelig an på, hvad årsagen til spiseproblemet er.

Når børn ca. er i alderen 1 1/2-6 år sker der en biologisk mekanisme i deres krop, som gør, at de reelt er bange for meget ny mad. Dette fase hedder “den neofobiske fase overfor mad”, og dette betyder med andre ord, at de får en slags fobi over for ny mad. Denne mekanisme er helt naturlig og går helt tilbage til urtiden, hvor børn var nødt til at være “på vagt” overfor nye madvarer eller mad der smagte anderledes. Det var nemlig måden, hvorpå de kunne styre uden om giftige ting. Og ja, langt størstedelen af børn vokser fra denne fase.

Men når børn er udfordret med mad og måltider kan det skyldes mange andre ting. Det kan fx skyldes:

  • At ens barn er særligt sensitiv
  • At ens barns sanser er udfordrede
  • At ens barn forbinder mad med smerte (måske pga. refluks som baby, hyppige mellemørebetændelser m.m.).
  • At ens barn har oplevet en traumatisk hændelse (fx skilsmisse, en flytning, et dødsfald i familien)
  • At ens barn er for tidligt født
  • At der er opstået nogle magtkampe i forbindelse med måltiderne imellem forældre og barn – magtkampe som kan være meget vanskelige at bryde mønsteret på.

Dette er blot nogle af årsagerne til at visse børn har problemer med maden. Og i disse tilfælde kræver det kyndig vejledning at finde ud af, hvordan man hjælper sit barn med at løse problemet på spiseudfordringerne (som nogle kalder for “kræsenheden”).

Derfor kan man ikke bare sige til en forældre, at barnet “nok skal vokse fra sin kræsenhed”.

 

2. Dit barn er en madtyran (og dårligt opdraget)

Desværre får mange forældre, der besøger min klinik ofte disse ord af vide: Dit barn snørrer dig om sin lillefinger – dit barn er en madtyran”. Det er nærmest noget af det værste, man kan sige til forældre med “kræsne” børn. Disse forældre kæmper en mad-kamp med deres børn hver evig eneste dag, og følelsen af bekymring, dårlig samvittighed og frustration sidder kronisk i dem.

Mad og kærlighed hænger sammen. Det gør det fra naturens side. Evolutionsmæssigt er det én af forældrenes fornemmeste opgaver, nemlig at sørge for, at vores børn får noget at spise. Hvis du kender en nybagt mor (eller selv er én), der har haft et svært ammeforløb (eller har haft svært ved at give flaske), så ved du, hvor stor følelsen af magtesløshed, bekymring og frustration kan være. Det er rigtig hårdt!

Det er den samme følelse mor og far får, når ens større barn har problemer med maden. For mad og kærlighed hænger sammen. Derfor gør disse forældre alt, hvad der står i deres magt for at få deres børn til at spise.

Og ja, spiseproblemer kan godt forværres af pædagogiske årsager. Men det er sjældent hér hovedproblemet er – og i øvrigt opstår den negative pædagogiske tilgang som regel af, at man som forældre er max presset (og hvem kender ikke til dét?).
Når ens barn har rigtig svært ved maden og/eller måltidet, skal problemet som regel findes et helt andet sted (som nævnt afsnittet ovenover). Og man skal finde roden til problemet, før man reelt kan gøre noget ved det.

Så husk at give forældre en high five for at være opmærksomme på problemet, og støt dem i stedet for at give dem skyldfølelse.

 

3. Dit barn spiser når han/hun er sulten

Dette er rigtigt for ca. 95% af alle børn med spiseproblemer. Men for ca. 5% af børn med spiseproblemer, gælder dette ikke. Hvis mad fx gør for ondt at spise, så går kroppen i forsvar og barnet lærer i stedet (ubevidst) at nedregulere appetitfølelsen.

For alle os der elsker mad, kender vi følelsen af velbehag og nydelse, når vi spiser. Det modsatte sker for nogle af disse børn, og de kan faktisk få så stærk en avation imod mad, at de ikke spiser/bliver sultne.

 

4. Send dit barn sulten i seng

Al ja…denne kamp finder man i rigtig mange familier (også de familier som ikke har “kræsne” børn). For de familier hvor børn har spiseudfordringer, er det nok noget som familien oplever hver dag og er til stor frustration.

Hvis man skal lære børn at få et positivt forhold til mad, så er det sjældent en god idé at blive straffet for ikke at spise. Det forstærker blot de negative måltidsmønstre. Dette gælder for alle børn – og især for dem der i forvejen er udfordret med maden og måltiderne.

Aftensmåltiderne er oftest et af de sværeste måltider for ALLE børn. De er trætte og sensorisk overstimulerede – og på trods af dette, er det som regel ved med dette måltid, at vi som forældre, kræver allermest af dem. De skal smage på nye ting, de skal smage på ting, som vi egentlig godt ved, at de ikke rigtig kan lide, de skal spise op (men har de selv fået lov til at øse op og bestemme, hvor meget de synes kan være i deres maver?) osv. Det er ikke nemt for vores børn.

Børn elsker deres forældre og vil egentlig bare gerne gøre og være som dem. Så når et barn ikke spiser sin aftensmad, så er det fordi, der der er en årsag – det handler om, at finde ud af, hvad denne årsag er.

Imellemtiden er det en god idé at have nogle faste regler for, hvad man kan tilbyde sit barn i tilfælde af at han/hun bliver sulten inden sengetid.
Det er naturligvis ikke meningen, at man skal til at lave en 3-retters menu. Slet ikke. Man kan lade barnet vælge imellem 2 ting, fx en rugbrødsmad og en banan. Ikke noget fancy. Ikke en livret. Men noget som kan ligge i maven og give lidt tryghed. Og imens er det en god ide at finde årsagen til “kræsenheden” (som jo kan være rigtig mange!).

 

Så næste gang du møder en familie, der har “kræsenhed” inde på livet, så giv dem blot et anderkendende  skulderklap for at være gode forældre, som prøver at hjælpe deres barn.

Kh Charlotte
Ernæringsspecialist, forfatter og indehaver af Babybite.dk
Trænet i metoden Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding therapy

 

 

 

 

 

 

Har dit barn problemer med maden? Så se med her. For jeg har hjulpet hundredevis af forældre med at give deres børn madglæden tilbage på mit onlineforløb “Slut med Kræsenhed”. Her er hvad andre forældre siger om onlineforløbet:

Hej Charlotte
Forløbet har på alle måder været en fantastisk og oplysende rejse. Min søn er hyper sensibel i munden og har ikke mange krafter i munden – det har betydet han ikke alene havde svært ved at spise, men også udviklede en skræk overfor ny mad.
Men den fremtid han blev spået (med en fobi for mad) fortsætter han med at gøre til skamme.
Vi har fået en nysgerrig, modig dreng som tør se, røre og ikke mindst smage på ny mad!
Vi har som familie fundet en ro omkring måltiderne, som vi ikke før havde troet var muligt. Det har gjort en verden til forskel for os som forældre – og ikke mindst vores søn.
– Cecilie Kruse (deltager på Slut med Kræsenhed onlinekurset)
 
Kære Charlotte
Dit online forløb har givet mig en selverkendelse, der vil have været svær at få på samme måde uden dine ord. Samtidig har det været med til at få mere ro både før, til og efter måltidet, fordi vi har fået nogle redskaber, som kan hjælpe os.
Samtidig har vi fundet ud af at vores dreng ikke er kræsen, men blot har været presset – især af mig som mor, som synes han skulle spise alt. Vi er slet ikke i mål, men vi er rigtig godt på vej takket være dette onlineforløb. Mange tak 🙂
 
– Maria Kristensen (deltager på Slut med Kræsenhed onlinekurset)

 

Læs om Slut med Kræsenhed onlineforløbet her.

Slut med Kræsenhed - nyt online forløb til forældre med kræsne børn



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Søde, lækre mandelpandekager
Næste Indlæg
Påske-grød






Læs næste indlæg
Søde, lækre mandelpandekager
Søde, lækre mandelpandekager (glutenfri) (10 mdr+) 2-4 mellemstore pandekager   Du skal bruge: 100 g mandelmel...
Hent din E-bog her!