Her er 4 ting, som du ikke skal sige til forældre med "kræsne" børn.

4 ting du ikke skal sige til forældre med “kræsne” børn

4 ting du ikke skal sige til forældre med “kræsne” børn

At være forældre til et barn, der har udfordringer med at spise (også kaldet “kræsen” – det ord sættes i kursiv, fordi jeg ikke bryder mig om det) kan være MEGET udfordrende. Ikke blot på hjemmefronten, men også når man er ude blandt andre mennesker. For rigtig mange mennesker har en holdning til “kræsenhed”. Og mange kommer også med gode og velmenende råd omkring “kræsenhed”, hvilket jo er i den bedste intention.

Men mange af de råd kan faktisk være med til at give forældrene til “kræsne” børn en lille mavepuster. For dårlig samvittighed, frustrationer og skæld ud er ofte en del af mad- og måltids-hverdagen for disse familier. Og tro mig, når jeg siger, at det er hårdt for dem! Det ved jeg, fordi jeg til dagligt hjælper rigtig mange forældre der har børn med spiseproblemer.

 

Her er hvad du IKKE skal sige til en familie, der har “kræsenhed” inde på livet:

 

1. Bare rolig dit barn skal nok vokse fra det

Det kommer sandelig an på, hvad årsagen til spiseproblemet er.

Når børn ca. er i alderen 1 1/2-6 år sker der en biologisk mekanisme i deres krop, som gør, at de reelt er bange for meget mad. Dette fase hedder “den neofobiske fase overfor mad”, og dette betyder med andre ord, at de får en slags fobi over for ny mad. Denne mekanisme er helt naturlig og går helt tilbage til urtiden, hvor børn var nødt til at være “på vagt” overfor nye madvarer eller mad der smagte anderledes. Det var nemlig måden, hvorpå de kunne styre uden om giftige ting. Og ja, langt størstedelen af børn vokser fra denne fase.

Men når børn er udfordret med mad og måltider kan det skyldes mange andre ting. Det kan fx skyldes:

  • At ens barn er særligt sensitiv
  • At ens barns sanser er udfordrede
  • At ens barn forbinder mad med smerte (måske pga. refluks som baby, hyppige mellemørebetændelser m.m.).
  • At ens barn har oplevet en traumatisk hændelse (fx skilsmisse, en flytning, et dødsfald i familien)
  • At ens barn er for tidligt født
  • At der er opstået nogle magtkampe i forbindelse med måltiderne imellem forældre og barn – magtkampe som kan være meget vanskelige at bryde mønsteret på.

Dette er blot nogle af årsagerne til at visse børn har problemer med maden. Og i disse tilfælde kræver det kyndig vejledning at finde ud af, hvordan man hjælper sit barn med at løse problemet på spiseudfordringerne (altså “kræsenheden”).

Derfor kan man ikke bare sige til en forældre, at barnet “nok skal vokse fra sin kræsenhed”.

 

2. Dit barn er en madtyran (og dårligt opdraget)

Desværre hører mange forældre, der besøger min klinik disse ord enten fra familie, venner og/eller fagfolk. Det er nærmest noget af det værste, man kan sige til forældre med “kræsne” børn. Disse forældre kæmper en mad-kamp med deres børn hver evig eneste dag, og følelsen af bekymring, dårlig samvittighed og frustration sidder kronisk i dem.

Mad og kærlighed hænger sammen. Det gør det fra naturens side. Evolutionsmæssigt er det én af forældrenes fornemmeste opgaver, nemlig at sørge for, at vores børn får noget at spise. Hvis du kender en nybagt mor (eller selv er én), der har haft et svært ammeforløb (eller har haft svært ved at give flaske), så ved du, hvor stor følelsen af magtesløshed, bekymring og frustration kan være. Det er rigtig hårdt!

Det er den samme følelse mor og far får, når ens større barn har problemer med maden. For mad og kærlighed hænger sammen. Derfor gør disse forældre alt, hvad der står i deres magt for at få deres børn til at spise.

Og ja, spiseproblemer kan godt forværres af pædagogiske årsager. Men det er sjældent hér hovedproblemet er. Problemet skal findes et helt andet sted – og hvis man ikke ved, hvad problemet skyldes, så kan det være svært at gøre noget ved det.

Så husk at give forældre en high five for at være opmærksomme på problemet, og støt dem i stedet for at give dem skyldfølelse.

 

3. Dit barn spiser når han/hun er sulten

Dette er rigtigt for ca. 95% af alle børn med spiseproblemer. Men for ca. 5% af børn med spiseproblemer, gælder dette ikke. Hvis mad fx gør for ondt at spise, så går kroppen i forsvar og barnet lærer i stedet (ubevidst) at nedregulere appetitfølelsen.

For alle os der elsker mad, kender vi følelsen af velbehag og nydelse, når vi spiser. Det modsatte sker for nogle af disse børn, og de kan faktisk få så stærk en avation imod mad, at de ikke spiser/bliver sultne.

 

4. Send dit barn sulten i seng

Tro mig – denne kamp finder man i rigtig mange familier. For de familier hvor børn har spiseudfordringer, er det nok noget som familien oplever dag og er til stor frustration

Hvis man skal lære børn at få et positivt forhold til mad, så er det sjældent en god idé at blive straffet for ikke at spise. Det forstærker blot de negative måltidsmønstre. Dette gælder for alle børn – og især for dem der i forvejen er udfordret med maden og måltiderne.

Aftensmåltiderne er oftest et af de sværeste måltider for ALLE børn (også børn der ikke er “kræsne”). De er trætte, sensorisk overstimulerede, og det er som regel i forbindelse med dette måltid, at vi som forældre, kræver allermest af dem.

Børn elsker deres forældre og vil egentligt bare gerne gøre og være som dem. Så når et barn ikke spiser sin aftensmad, så er det fordi, der der er en årsag – det handler om, at finde ud af, hvad denne årsag er.

Imellemtiden er det en god idé at have nogle faste regler for, hvad man kan tilbyde sit barn i tilfælde af at han/hun bliver sulten inden sengetid.
Det er naturligvis ikke meningen, at man skal til at lave en 3-retters menu. Slet ikke. Man kan lade barnet vælge imellem 2 ting, fx en rugbrødsmad og en banan. Ikke noget fancy. Ikke en livret. Men noget som kan ligge i maven og give lidt tryghed. Og imens er det en god ide at finde årsagen til “kræsenheden” (som jo kan være rigtig mange!).

 

Så næste gang du møder en familie, der har “kræsenhed” inde på livet, så giv dem blot et anderkendende  skulderklap for at være gode forældre, som prøver at hjælpe deres barn.

 

Kh Charlotte
Ernæringsspecialist, forfatter og indehaver af Babybite.dk
Trænet i metoden Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding therapy

 

 

 

 

 

 

For kun 349 kroner får du 6 timers rådgivning, som du kan downloade og eje til evig tid. Hvis du også kæmper med måltiderne derhjemme, vil jeg anbefale, at du kigger med her. 

Slut med Kræsenhed - nyt online forløb til forældre med kræsne børn



Bookmark and Share




Forrige indlæg
Søde, lækre mandelpandekager
Næste Indlæg
Børnenes marcipan påskeæg






Læs næste indlæg
Søde, lækre mandelpandekager
Søde, lækre mandelpandekager (glutenfri) 2-4 mellemstore pandekager  Du skal bruge:100 g mandelmel (eller...
Gratis E-bog