Når “kræsenhed” bliver et problem

Når “kræsenhed” bliver et problem

Varierende appetit. Det er kendetegnet for rigtig mange børn. Der kan også sagtens være lange perioder, hvor de er særligt skeptiske overfor dét, der bliver sat på middagsbordet. Begge dele er helt naturligt.

Jeg oplever meget ofte, at forældre har svært ved at finde ud af, hvornår deres barns spiseudfordringer (eller “kræsenhed”) bliver til så stort et problem, at man skal søge hjælp.

Det kan jeg godt forstå! Det kan også være rigtig svært at navigere i, især når der er mange følelser på spil (bekymringer, frustrationer og magtesløshed).

 

Hvorfor går mit barns “kræsenhed” ikke over??

For nogle børns vedkommende, bliver udfordringerne med maden ved.

Det kan der være mange årsager til.

Når børn har udfordringer med maden, kan det fx skyldes for meget kontrol over barnets mad (de føler pres over at skulle spise), fysiologiske udfordringer (fx mundmotoriske), psykologiske udfordringer (fx traumebaserede), sensoriske, pædagogiske (bl.a. opdragelse) eller medicinske  årsager. De sensoriske spiseproblemer kan du læse mere om her.

Derfor bryder jeg mig heller ikke om ordet “kræsen”. Ordet er meget stigmatiserende og negativt ladet – og det er aldrig rart at bliver “kaldt noget”. Når man bruger ordet (især foran barnet), så er man med til at fastholde barnet i en negativ og nedadgående spiral, og så kan det være rigtig svært at bryde det problemfyldte spisemønster.

Derfor er det en god idé at slette ordet “kræsen” fra ordbogen derhjemme. I stedet for at bruge ordet kræsen, så omtal spiseproblemet på en anden måde. Fx kan du sige: “Ja, du har lidt svært ved broccoli  –  det er ok”.

Hvis man gerne vil hjælpe sit barn med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, er det en god idé, at man finder årsagen til udfordringerne.

 

Hvad skal man holde øje med?

Der er nogle gode brugbare pejlemærker, som man kan holde øje med, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man skal søge professionel rådgivning vedrørende ens barns spiseudfordringer (“kræsenhed”):

  • Spiser meget lidt
  • Spiser under 20 forskellige fødevarer
  • Spiser kun mad med bestemt konsistens
  • Vil kun spise under afledning (imens der ses Ipad, tv, læses bog, tegnes osv.)
  • Måltiderne er en konstant kamp – og man orker ikke måltiderne længere.

Hvis det lyder genkendeligt, kan det være en god idé at få lidt eksperthjælp, så man kan finde ud af, hvad der evt. kan ligge bag spiseproblemet.

 

Brug for vejledning?

Hvis du føler, at dit barns spiseudfordringer er vokset jer over hovedet, så kan du få professionel hjælp af mig.

Jeg tilbyder både personlig vejledning og online forældreforløb, hvor du får konkrete redskaber til at hjælpe dit barn med at få et afslappet og godt forhold til mad.

Du er meget velkommen til at kontakte mig personlig, hvis du har nogle spørgsmål. Du kan finde alle mine kontaktoplysninger lige her.

 

Kærligst,
Charlotte
Specialist i børns spisevaner, forfatter, foredragsholder og stifter af Babybite.dk og charlotteseeger.dk
Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding  (lev 1)

 

Del dette indhold:

Facebook
LinkedIn
E-mail