Kaptajn Rødtud is
Disse granatæble is er bl.a. rigtig dejlige, til hvis dit barn er igang med at få tænder, og gummerne generer. De er milde i smagen og fulde af vitaminer – og vigtigst af alt, så beroliger de gummerne med den afkølende effekt. Herudover er de dejlige i forbindelse med sygdom, hvis appetitten er lille.
Disse is er sunde og dejligt forfriskende, så du kan endda overraske dit barn en dag og sige at: “idag er der is til morgenmad”:-)
Kærlige hilsner
Charlotte
Kaptajn Rødtud (7-8 mdr.)
Opskrift på 4 små is
Du skal bruge:
Saften fra ét granatæble
4-5 friske hindbær
Saft fra 1/2 appelsin (eller vand)
4 Isforme
4 ispinde
Pres saften ud af granatæblet (brug gerne en helt almindelig “citronpresser”) og sigt overskydende kerner fra. Pres også saften ud af appelsinen.
Blend saften sammen med de friske hindbær (som du har skyllet grundigt) og kom blandingen op i 4 isforme. Hvis der hører ispinde til isformene, kan du bruge dem. Men du kan også bruge ispinde af træ. I så fald skal du lige lade isene fryse lidt i isformene (i en times tid), og herefter komme ispindene i formene. På denne måde holder ismassen pinden på plads, så den ikke vælter til siden.
Lad dem isene fryse natten over. Så er de klar til servering!
Husk altid at være sammen med dit barn, når han/hun spiser. Det er både vigtigt af sikkerhedsmæssige årsager, men også i lyset af, at dit barn lærer at spise, når der er nærvær, kærlighed og tryghed omkring sig.
Husk altid at hjælpe dit barn i det omfang, der er brug for det.
Giv din baby masser af madglæde for kun 1.50 kr om dagen i Klub Mini

Er du også en smule usikker på, hvordan du giver din baby den bedste start på overgangsmaden? Og hvordan du giver din baby masser af madglæde?
Så fortvivl ikke. For jeg hjælper og støtter dig på hele babys madrejse
I Klub Mini får du adgang til hele spiseuniverset i 6 måneder for kun 275 kr. (du udmeldes automatisk).
I KLUB MINI FÅR DU:
- Over 200 specialudviklede opskrifter
- Et kæmpe fingermad-galleri
- Madplaner til baby 4-11 mdr
- Ekspertviden
