Sådan kan du forebygge kræsenhed
“Sådan kan du forebygge kræsenhed”. Faktisk bryder jeg mig slet ikke om overskriften på sådan en artikel – for “kræsenhed” handler om så mange ting. Alligevel har jeg valgt at kalde artiklen det, forhåbentligt vil du forstå hvorfor, når du har læst artiklen:)
Artikelen handler bl.a. om smag…. og om sanser… og om hvordan børn kan lære at smage.
Men er smag ikke bare noget, som sker automatisk, tænker du måske?
Er det ikke bare noget “man gør”?? Altså smager det der kommer i munden?
Nej. Det er virkelig (!) svært at smage. For det kræver mange færdigheder. Smag er noget man skal lære. Og man øver sig faktisk hele livet.
Historien om Asta
Nu vil jeg fortælle dig om, da min yngste datter Asta, skulle introduceres for GRAPEFRUGT.
Jeg vil starte med konklusionen: Det tog hende 8 uger før hun vænnede sig til frugten…Og nu elsker hun det.
Og hvordan lærte hun det så??
Det skal jeg fortælle dig her.
Der er mange forskellige tilgange og metoder, som man kan bruge, når man taler om at forebygge spiseudfordringer (bl.a. “kræsenhed”). Der er også mange metoder, der IKKE virker (som fx at tvinge ens barn til at spise).
Da jeg var på barsel med Asta, begyndte jeg (blandt andet) at servere grapefrugt for hende, da hun var ca. 7 mdr. gammel. Hun var allerede godt igang med skemaden (det tog lidt længere tid med fingermaden), og det var tid til at udfordre smagsløgene.
Grape er én af de frugter, som typisk kan være meget grænseoverskridende for børn at lære at spise. Alle børns smagsløg er forskelligt sammensat, men oftest har børn meget nemt ved den søde og den fede smag (hvilke jo er ganske praktisk, da bl.a. modermælk er rig på dette). Det der oftest kan volde kvaler er den bitre smag (som fx grape har). Det er især den bitre smag, de skal LÆRE at spise.
Spyt spyt
Og Asta var ingen undtagelse! De første mange gange, røg det direkte ud igen – og hun så meget fortvivlet på mig. Jeg smilede til hende, spiste også et stykke grape og sagde “Mmmmmmm”, “Neeeejjj, hvor smager det dejligt” etc. Det er rigtig vigtigt, at børn kan se, at mor og far også kan lide maden. De vil nemlig gerne spise som deres rollemodeller. Når de ser andre spise maden med glæde, slipper de barrieren en smule, for så er “maden måske slet ikke er så farlig”.
Jeg tilbød Asta små stykker grape (gør endelig ikke portionerne for store) hver 2.-3. dag 8 uger i streg. Man skal ikke give børn det HVER dag, for så sker der dét, at de bliver trætte af fødevaren. Også selv om de ikke smager på den. De bliver også trætte af at SE på den.
Ved måltiderne lagde jeg grapen på bordet sammen med nogle andre grøntsager, som hun godt kunne lide. På denne måde kunne hun selv vælge, hvad hun ville tage på bordet – for mad er kun et tilbud IKKE tvang.
Når vi var på tur, havde jeg skrællet en grape derhjemme, som jeg tog med.
Først undgik hun den helt. Så begyndte hun at splatte lidt rundt med den på bordet. Så tog hun fat i grapen og efter nogle forsøg med at få grapen, kom den ind i munden… og blev hurtigt spyttet ud igen.
Sådan kan du hjælpe dit barn
Så skete der noget. En dag tog hun et stykke grape i munden uden at spytte den ud igen. Hun havde vænnet sig til smagen, konsistensen, lugten, følelsen af grape på fingrene. Hun havde sanset den. Hun var blevet tryg ved den. Hun havde “lært” at spise den.
For det er nemlig sådan, det er med børn og nye smage. De smage som ikke er naturlige for dem, skal de smage 12-20 gange, før de MÅSKE lærer at blive fortrolige med dem. Og ja. Det kan føles som hårdt arbejde, når man som forælder står midt i det. Hold op, hvor kan man blive træt af at lave den samme mad igen og igen – og den bliver aldrig rørt.
Men tålmodighed betaler sig. Præcis i disse “besværlige” øjeblikke, er du med til at forebygge kræsenhed. Du er med til at lære dit barn at spise. Du er med til at give dit barn en særlig gave: at opbygge et naturligt forhold til mad.
Sørg for at dit barn får masser af smagsoplevelser allerede fra en alder af 6 mdr. Det gælder om at give sit barn mad med masser af forskellig struktur og smag inden at han/hun bliver omkring de 18 måneder. For fra denne alder indtræder en anden (og naturlig) skepsis overfor ny mad hos rigtig mange børn. Man skal aldrig stoppe med at eksponere sine børn for mange forskellige smage – heller ikke når de bliver endnu større.
Man skal bare altid huske på, at mad er et tilbud og ikke tvang. Det er altid min regel nummer et.
Vi tilbyder maden – og de bestemmer selv hvad, hvor meget eller om der spises.
Vi tilbyder maden – og de bestemmer selv hvad, hvor meget eller om der spises.
Kh Charlotte
Specialist i børns spisevaner, forfatter og indehaver af Babybite.dk og charlotteseeger.dk
KLUB MAXI: GIV DIT BARN ET GODT OG SUND FORHOLD TIL MAD – OG GØR MÅLTIDERNE BEKYMRINGSFRIE FOR DIG.
Er du ved at gå kold i dit barns måde at spise på – og måltiderne derhjemme?
Med Klub Maxi får du en online faglig værktøjskasse fyldt med måltidshjælp og nemme hverdags-hacks, der giver ro omkring spisebordet og styrker dit barns spiseglæde.
Du får adgang til et kæmpe online spiseunivers med:
- Over 200 opskrifter på morgenmad, 10-mad, eftermiddagsmad, aftensmad osv.
- Live Q&A med mig hver måned i vores lukkede facebookgruppe
- Madplaner (+ serveringsforslag så dit barn gider at spise med).
- Kæmpe madpakke-guide
- Og meget meget mere
Læs mere lige her:
