Havregrød med hindbær/æblemos (6 mdr+)
Opskrift til 1 portion
Du skal bruge:
1 dl finvalsede havregryn
1 ½ dl vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl drikkeklar modermælkserstatning
1 æble
1 håndfuld hindbær, friske eller frosne
Evt. korn fra 1/2 vaniljestang
Sådan gør du:
Skræl æblet, fjern kernehuset og skær det i mindre stykker. Kog æblestykkerne i en gryde med vand, indtil de er møre (dvs i ca. 2-3 min).
Hvis du bruger frosne bær, så kog dem i ca. 2 minutter inden brug. Hvis du bruger friske bær, så skyl dem grundigt. Blend æble, hindbær og vaniljekorn (eller mos med en gaffel, hvis strukturen skal være lidt grovere).
Bring vand i kog med havregryn.
Lad det koge i 2-3 min. Rør i gryden af og til. Sluk for varmen og tilsæt mælk og fedtstof til grøden – og rør grundigt rundt.
Brug hindbær/æblemosen som topping på havregrøden.
Har du rester af havregrøden, så lav disse vidunderlige klatkager til dit barn. De er bl.a. perfekte som fingermad.
Giv din baby masser af madglæde fra starten…
Har du brug for inspiration til, hvad du kan give din baby af milde begynder-opskrifter, der er dejlige for maven? Eller er du utryg ved at skulle starte op med skemaden? Eller fingermaden?
Jeg har udviklet et helt særligt online spiseunivers til din baby (og dig). I KLUB MINI kan du blive holdt kærligt i hånden, imens du kan lade dig inspirere omkring din babys madvaner og spisning ved hjælp af:
- Over 200 opskrifter specielt udviklet til baby (og familien)
- Madplaner
- Et kæmpe fingermad-galleri
- Artikler
- Et Q&A opslagsværk
- Og meget mere