Hvad skal en sund madpakke indeholde?

Hvad skal en sund madpakke indeholde?

Nogle gange kan det være svært at få overblikket over, hvad en god madpakke egentligt skal overholde. I mange supermarkeder bliver man eksponeret for et hav af forskellige “lækre snacks til madpakken” og “dette er helt perfekt til madpakken”-indhold.

Men hvad skal man egentlig sørge for at komme i madpakken for at den er god og nærende for ens barn?

 

6 råd til en god og nærende madpakke til dit barn:

  • Brød – helst rugbrød eller fuldkornsrugbrød
  • Grønt – gnavegrønt (agurk, tomat, bladselleri, gulerødder etc)
  • Pålæg – kød, ost, smørbart pålæg af bælgfrugter eller æg
  • Fisk – mindst ét slags fiskepålæg
  • Frugt – det friske og søde
  • Sunde lækkerier – en lille lækker sund overraskelse (hjemmelavet madpandekage, madmuffin eller måske en hjemmelavet müslibar)

 

Fif til en nem madpakke:

  • Brug fryseren! Hvis du fx bager pølsehorn, boller, pitabrød, madmuffins eller lign., så frys en del af dem ned. Det er nemt lige at tage op dagen før, så de kan bruges i madpakken.
  • Husk at gentagelser er dejlige for børn. Også når det gælder mad. Gentagelser er ofte lig med tryghed.
  • Lad børnene være med til at beslutte, hvad madpakken skal indeholde. Det er altid et godt udgangspunkt for at de gider at spise den. Herudover kan det lokke en del børn med i køkkenet.
  • Læg små hyggelige hilsner hjemmefra i madpakken til dit barn. Mad og kærlighed hænger sammen.
  • Brug rester fra dagen før! Det er både nemt og en god måde at undgå madspild på.
  • Tænk ud af boksen, når du laver dit barns madpakke. Fx er frugtmadder ofte et hit hos børn.
  • Små madbokse med forskelligt indhold synes mange børn også er hyggeligt.
  • Husk at du ikke skal opfinde den dybe tallerken, hver gang du laver en madpakke. Leverpostej, spegepølse, makrelmadder osv. er dejligt og nemt, og de fleste børn elsker det.

 

Prøv de dejlige madpakke-hits lige her:

Sandwich-uglen

Gulerods-pandekager

Hjemmelavet Skipper Skræk-pesto

Bondemandens æggesalat

 

Del dette indhold:

Facebook
LinkedIn
E-mail